Motorløb på Bellahøj med store navne og en længere bane

Københavns Kommune har tidligere i år godkendt en udvidelse af banen til afvikling af det årlige Copenhagen Historic Grand Prix. Det betyder så, at racerbanen omkring Bellahøj Park efter godkendelsen kan udvides til international længde. Planen er et mesterskabstællende løb for historiske Formel 1-biler allerede i 2018. Og der arbejdes fortsat på at gøre løbet så flot som muligt.

Så det er bogstaveligt talt en imponerende samling af racerstjerner og Le Mans-legender, der trækker i køredragterne for at køre historisk racerløb på Bellahøj Park til Copenhagen Historic Grand Prix den 5.-6. august. I spidsen, for det prominente felt af racerkørere, vil gæster og tilskuere opleve Copenhagen Historic Grand Prix-ambassadør og ni-dobbelte Le Mans-triumfator, Tom Kristensen.

Jacques Villeneuve and the Williams-Renault team including technical director Patrick Head celebrate after the 1997 European Grand Prix in Jerez. Foto: Grand Prix Photo

Traditionen tro har den danske Audi-ambassadør inviteret to gæster, hvis navne alene klinger smukt blandt racerentusiaster verden over. Der er tale om canadiske Jacques Villeneuve og svenske Rickard Rydell. To kørere som Tom K. kender fra sin tid i Japanske Formel 3000 i 1990’erne samt den britiske standardvognsserie BTCC.