Modtager Brolæggerprisen 2018 for pladsen omkring det nye Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus

Kragh&Berglund modtager Brolæggerprisen 2018 for pladsen omkring det nye Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus. Prisen tildeles af Brolæggerlauget for at have skabt den smukke bydelsplads.

                              

Inspirationen er en tolkning af C. Th. Sørensen tilgang til den oprindelige landskabsplan for Tingbjerg, hvor det legende og underfundige spejles i naturen som skabende element der fremmer og styrker mødet mellem mennesker og samhørigheden i området. Den oprindelige brostensbelægning med gamle engelske brosten i høj kvalitet, er genbrugt og skaber et torv med sin helt egen identitet, der både er genkendelig og nytænkt i en lokal forankring. Bydelspladsen af Kragh&Berglund og bygningen af arkitekterne fra COBE er et aktivt indgreb i Tingbjerg. Et indgreb der viser nye veje for renovering i almene boligområder.

Pladsen er udført med materialer af høj kvalitet og smukt udført brolæggerarbejde af brolæggerne fra C.C. Brun Entreprise A/S.