Stine Michel og EventyrOrkestret i Brønshøj Vandtårn
Stine Michel har besøgt Brønshøj Sommerjazz flere gange, og publikum er vilde med hendes børnemusik og fortællinger. EventyrOrkestrets børnekoncert tager udgangspunkt i deres 3 albums: Mosekonen brygger, Ønskeegen og Himmelhøj. Børnene tages med på en rejse, hvor de møder digterfrøerne, en kyssesyg mistelten og Rumlerikke, skovens sidste heks.
Sammen med orkestret skal der plukkes æbler fra Æbleolga, klappes nye rytmer med dværgene, synge med misteltenen Sylvia, skælde ud sammen med Kællingetjørnen og danse i takt med ildfruen Fauna.
Stine Michel har vundet flere priser for sin børnemusik. I 2016 vandt hun den prestigefyldte Carl Pris for Årets bedste børnemusik. Hun har spillet landet rundt de sidste 15 år, og erfaringen med at spille koncerter for børn fornægter sig ikke, når hun med legende lethed tager publikum på en uforglemmelig rejse. Med rytmer der går direkte i blodet og musikalske liner lige til at smage på, er der langt op til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.
- Stine Michel: Sang, fortælling, guitar
- Morten Lundsby: Bas og sang
- Jan Rørdam: Guitar
- Jesper uno Kofoed: Trommer