Fernisering og udstilling hos Galleri Oxholm

                                                                        SHAY DAVIS ”What If?”

                                                              000

Shay Davis’ nyeste serie af værker er en refleksion over udviklingen i vort moderne samfund og hvordan det påvirker naturen og livet på jorden. Shay Davis portrætterer dyr i menneskelige miljøer og giver os en fornemmelse af, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv. Shay Davis eksperimenterer i disse værker med forskellige unikke farvekompositioner og draperier i flydende bevægelser og skaber på den måde tankevækkende og provokerende sammensætninger af elementer og dyr.

Nogle af de symboler, Shay Davis har brugt i sine tidligere serier, dukker atter op: Æblet, som symboliserer livets begyndelse og ophør, og tallet 21, der for ham betyder disciplin, konkurrencementalitet og lidenskab – egenskaber han har udviklet gennem sin atletik karriere og nu har videreført i sine kunstneriske bestræbelser.

Shay Davis’ kunst er en stærk følelsesmæssig respons på den verden af virkelige og surreelle stimuli, der omgiver os. Hvert eneste værk udfordrer beskueren til at skabe sin egen virkelighed og forståelse af det fantasifulde mix af former, objekter og farver, der præger den.

                                                            NUNZIO PACI “In the Garden of Idne”

                                                    2a-300x300

I hans nyeste serie af værker introducerer Nunzio Paci os til den antikke, jødiske myte om The Vegetable Man. Den italienske kunstner, født i 1977, fortsætter således med at udforske vores nærvær med naturen og forestiller sig dertil en tilbagevendelse til begyndelsen.

Ifølge alternative fortolkninger antyder visse vers i Første Mosebog, at Gud havde skabt tusind andre verdener, der blev tilintetgjort og glemt, før han skabte vores. Andre vers indikerer at Gud havde gjort mere end et enkelt forsøg på at skabe mennesket.

Der findes ikke mange optegnelser på disse tidligere forsøg, men i jødisk mytologi bliver det nævnt at det første forsøg var Idne, også kaldt Adne Sadeh. Idne blev beskrevet som et menneskelignende væsen, der mest af alt blev opfattet som en slags plante, ikke et menneske. Louis Ginzbergs The Legend of the Jews skriver følgende ”Formen er det af et menneske, men den er knyttet til jorden af en navlestreng, hvorpå dens liv afhænger. Hvis først strengen er kappet, dør den”.

In the Garden of Idne er Nunzio Pacis forsøg på at vække vores svundne forbindelse til Moder Jord. Det er dog også en dannelsesrejse i at eksperimentere med det helt primitive – som et laboratorie, hvor kunstneren analyserer den menneskelige oprindelse.

 

Udstillingen vises til og med søndag d. 11 januar, 2015

 

Åbningstider:

Tir-fre: 13-17.30

Tor: 13-20

Lør-søn: 12-15

 

Ravnsborggade 5 & 6, 2200 KBH N

 

Har man ikke mulighed for at deltage i ferniseringen, er man selvfølgelig altid velkommen til at besøge galleriet i den almindelige åbningstid, eller komme til arrangementet ART TALK, hvor kunsthistoriker Peter Kær guider publikum igennem udstillingerne og stiller spørgsmål til kunstnerne. For dato og tilmelding, følg med på www.gallerioxholm.dk eller Facebook/Galleri Oxholm.