Året starter ikke ligefrem lovende - flere Corona restriktioner

Sådan lød meldingerne tirsdag eftermiddag, og det vi alle troede skulle være vendepunktet her i starten af det nye år, måtte sluge de barske kendsgerninger. Faktisk har det aldrig været værre end nu. Man er rykket op i kategori 5 – den farligste – og det betyder yderligere restriktioner, som ikke gør hverdagen lettere. Nu må vi kun være samlet fem ad gangen, og der skal være to meters afstand, hvad enten man er i et supermarked eller opholder sig, hvor der er flere mennesker. Faktisk er det hele løbet lidt løbsk, men følger vi de anvisninger, vi får fra højere sted, så er der en chance for, at vi måske kan dæmpe udbredelsen af denne lede virus.

Men midt i alt det, så dukkede solen op i det fjerne, fuldstændig for at fortælle, at der er lys for enden af tunellen. Det ændrede hele stemningen over Husum Torv, hvor fra billedet blev taget. Så med håbet om lysere og bedre tider – helst ikke om for lang tid – bringer vi hermed håbets billede.