Masser af kreative fritidstilbud for børn, unge og voksne i Pilegården. Det er nu, man skal melde sig til ..

gå til

Hatha yoga, mindfulness, musik, sang, guitar, billedkunst og filmskole. Mulighederne er mange, og det er lige nu man skal tilmelde sig, hvis man gerne vil gå til noget sjovt og udfordrende efter sommerferien.

Den Lille Filmskole

Til september starter Kulturhuset Pilegården et helt nyt tiltag op for unge i alderen 14-18 år. I Den Lille Filmskole bliver man undervist i skuespilteknik og spiller selv rollerne i filmen og man får arbejdet med alle de forskellige delelementer, som en filmproduktion består af. Man bliver således introduceret til det at lave film helt fra idéudvikling, over manuskript, skuespil, filmoptagelse og til det færdige resultat. Undervisningen foregår mandage fra 19.30-21.15 i Kulturhuset Pilegården og varetages dels af skuespiller og instruktør Nina Hansen og filmfotograf Frigge Fri. Der vil derudover være to weekendworkshops og forløbet afsluttes med en premiere for de færdige film i starten af april 2017. Prisen for en hel sæson er 2.500 kr. alt inklusiv og første undervisningsdag er mandag den 5. september.

Teater

I Pilegårdens Teaterskole får man en spændende introduktion til det at spille teater. Hver mandag mødes eleverne i 1 time og 45 minutter i mindre hold og laver øvelser og øver replikker. Efter jul øver holdene mere og mere sammen for til sidst at opføre et stykke på et professionelt teater i for børn og unge fra hele København.

Sæsonen starter mandag den 5. september kl. 15.30-17.15 for 2.-4. klasse og kl. 17.30-19.15 for 5.-7.klasse. Pris kr. 2.500 for en hel sæson. Kan deles op i to, hvis man ønsker.

Robotværksted

Lær at bygge en robot i Pilegårdens eget robotværksted. Holdet er delt op i to aldersklasser. De 8-11 årige mødes hver mandag kl. 15-17. Her er der fokus på både den kreative side af at bygge en robot og på at få den til at bevæge sig.

Prisen er blot 600 kr. for sæsonen som løber mandag den 5. september til mandag den 12. december med maks. 6 deltagere på hvert hold.

Tilmelding til teater, filmskole og robotværksted sker på mail metteb@kff.kk.dk eller tlf. 27 15 68 43.

Musik med mere med Rytmisk Center

Rytmisk Center har i dag mere end 180 undervisere tilknyttet og dækker både Vesterbro, Østerbro og Brønshøj. I Pilegården har Rytmisk Center sat en lang række kurser op – for både børn, unge og voksne.

For børn & unge er der undervisning i billedkunst, guitar, sang, klaver, trommer og sammenspil og undervisningen begynder i uge 35. For de voksne er der undervisning i guitar, sang, klaver, kor og billedkunst med sæsonstart i uge 36.

Klaver_Rytmisk Center_kreditering_Frigge Fri Volander Himmelstrup

Kurserne er netop lagt på Rytmisk Centers hjemmeside www.rytmiskcenter.dk, og det er her man skal sikre sig selv eller sit barn en plads, hvis efteråret skal krydres med musik, sang eller billedkunst. Og der er kurser både for nybegyndere og øvede.

Har man problemer med at finde det rette hold, så kan man ringe på tlf. 33 22 59 84 mandag-torsdag kl. 10.30 til 14.30.

Billedkunst for voksne

Rytmisk Center er ikke ene om at tilbyde undervisning i billedkunst i Pilegården. Kunstneren Kathleen Toft, som er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, tilbyder også intensive forløb for både begyndere og øvede. Forløbet byder på en introduktion til samtidskunsten, individuel undervisning samt øvelser og opgaver med forskellige medier. Her kan du forvente masser af individuel sparring og koncentreret fordybelse i dine egne projekter.

Prisen er 2200 kr. for et forløb der varer fra starten af september til slutningen af november og der er flere hold med maksimalt seks deltagere på hvert tirsdage og onsdage. Tilmelding på mail: kunstworkshop16@gmail.com.

Hatha & mindfulness

Alle kan være med til en Hatha yogatime og få glæde af yogaen gavnlige effekt. Mr. Sojo, som er underviser på holdet, er født i Indien, hvor han begyndte at dyrke yoga i en alder af blot 13 år. Han er certificeret yogalærer fra sit hjemland og uddannet med 200-timers Hatha Yoga Teacher Training. Uddannelsen omfattede undervisning og træning i hatha yoga-stillinger (asanas), terapeutiske asanas, åndedrætsteknikker (pranayama), anatomi og fysiologi, Yoga Therapy samt yoga kost med general forståelse af yoga meditation.

Alle aldre og køn kan deltage, også hvis man har småskavanker. Forløbet varer fra den 23. august – 22. november. Der er hold kl.17.15-18.40 & hold kl.18.50-20.15 og prisen er 900 kr. med rabat til pensionister. Tilmelding og info på mail lizzie-else@webspeed.dk

Babyrytmik

Der er også noget at gå til for de alleryngste medlemmer af familien. Til babyrytmik med Familieskolen er det vigtigste lysten til at lege. Mor, far eller bedsteforældre og barn er sammen om sang, musik og bevægelseslege i samvær med andre. Målet er at barnet og den voksne får en god oplevelse sammen, og at barnet får styrket sin sansemotorik, spejlet sig i jævnaldrende børn og stimuleret sproget på en legende måde.

Rytmik er for børn på 4-12 mdr. Det koster 790 kr. for 10 gange og der er to eftermiddagshold med start tirsdag den 6. september. Man tilmelder sig på www.familieskolen.dk