Årets sidste lørdagsjazz i Pilegården
Doc Houlind Revival All Stars består af en god blanding af yngre og ældre musikere bl.a. et par tidligere medlemmer af Papa Bue’s Viking Jazzband, alle forenet af en fælles interesse for den tidlige improvisoriske musik: New Orleans jazzen – som den f.eks. blev præsenteret af de største amerikanske orkestre, der var med til at skabe revival jazz perioden. Netop det der udgjorde jazzboomet i 60’erne og 70’erne i Europa.
Doc Houlind oprettede dette band tilbage i 1992 efter sin Papa Bue-tid, og bandet er med sin smittende spilleglæde, vitalitet og åbenbare kærlighed til deres jazzrepetoire blevet meget efterspurgt i hele landet.. Bandet spiller også i det meste af Europa og er regelmæssigt repræsenteret ved festivaler i Europa og Amerika med flere.
Brønshøj Copenhagen Jazz Club som står for aftenens koncert har i udvælgelse af sæsonen lagt fokus på den traditionelle New Orleans jazz, men også Swing, Jump og Jive får plads på scenen
Alle er velkommen til dejlig jazz i Pilegårdens hyggelige rammer.