Knopsvanen - Danmarks nationalfugl - Ugens fugl i netavisen

 

        tekst og foto: Christian Christensen

Knopsvanen er mosens største fugl med et vingefang på op til 240 cm. Vi har flere ynglepar med store reder på holme rundt omkring i mosen. De får typisk 4 – 6 unger, der i modsætning til de hvide voksne fugle er kedeligt gråtonede. Herudover er der også solofugle, der endnu ikke har dannet par.

Knopsvanen er monogam og har samme partner livet igennem. Faktisk findes der 3 svanearter i Danmark, men kun knopsvanen yngler her i landet. Sang og pibesvane yngler typisk nord for Danmark, men kan ses herhjemme om vinteren.

Der er i dag en stor stabil bestand af knopsvaner, men sådan har det ikke altid været. Omkring 1920 var knopsvanen næsten udryddet på grund af jagt, men en fredning reddede arten, der nu kan ses over hele landet i både ferskvands søer og i fjorde med brakvand. Knopsvanen er på flere måder en ikonisk fugl. For det første er den Danmarks national fugl, hvilket den blev i forbindelse med en afstemning på Danmarks radios program ”Dus med dyrene” hvor Poul Thomsen var vært. Det skete helt tilbage i 1984, hvor der kun var én tv-kanal. Herudover danner knopsvanen også grundlag for H.C. Andersens eventyr om “Den grimme ælling”, så man kan roligt sige, at denne art har en central plads i vores bevidsthed. Knopsvanen er også symbolet på det nordiske samarbejde kendt som de 5 svaner.

 

                 

Hvis man tror, at knopsvanen er et roligt gemyt, så tager man fejl. Knopsvaner er meget territoriehævdende, og de udkæmper drabelige kampe, hvis nogen kommer dem for nær. Det kan se voldsomt ud, men skærmydslerne stopper, når den indtrængende part fortrækker. Knopsvaner kan også være truende over for mennesker, især når de har ungerne med oppe på land for at æde det foder, folk har med.

Det er klogt at holde afstand og bevæge sig langsomt med armene inde til siden. Især kan børn godt blive forskrækkede ved mødet med en hvæsende knopsvane så tæt på. Den danske bestand overvintrer her i landet, men hver vinter kommer der tusindvis af fugle herned fra det øvrige Skandinavien. Knopsvanen kræver frit vand så i meget hårde vintre flyver de længere syd på.