Bagerbutik i Tingbjerg smadret af bøller

Så er den desværre gal igen i Tingbjerg. En bande bøller har smadret en bagerbutik, fordi ejeren ikke ville betale “beskyttelsespenge”. Nærmest mafialignende metoder blev taget i brug kort efter, at en mand måtte gå med en lang næse, efter at han havde truet ejeren uden at få noget ud af det.

–  Vi kan bekræfte, der har været en hændelse, og der er lavet en politianmeldelse af hærværk og også anmeldt afpresning, siger Thomas Tarpgaard, der vagtchef ved Københavns Politi til Lorry.

Men natten til mandag var den gal igen.

Ifølge DR blev bagerens ruder ellers skiftet i løbet af søndagen, men mandag morgen er de igen mødt ind til et smadret bageri.

– Jeg kan ikke arbejde her. Hvem vil komme og købe brød eller mad her, når de ved, det ikke er sikkert, har den ulykkelige ejer Ali Parnian tidligere sagt til TV2 Lorry.