Brønshøj tabte til HB Køge 0-2
Der blev gået til vaflerne – og HB Køge fik et enkelt rødt kort for en svinestreg på banen
FODBOLD: Det lykkedes ikke for BB at følge den flotte træningskamp mod FCK op i mandagens træningskamp mod rivalerne fra HB Køge. Sjællænderne vandt 2-0 og scorede begge mål allerede i første halvleg. Som vi havde skrevet tidligere, blev det lige akkurat den vanskelige opgave man kunne frygte. HB Køge har et mandskab, som i hvert fald ikke ender længere nede end højst midten, hvis det går helt galt.
BB stillede med følgende spillere:
Johannes Zwicky (46. Claes Holm) – Mads Gabel, Jesper Fleckner (65. Eik Thomsen), Jacob Berthelsen, Casper Højer – Sebastian Dalgaard (37. Kasper Sørensen) (75. Thomas Aarris), Thomas Hansen, Jesper Christjansen (46. Aleksander Lazarevic), Valon Ljuti – Emil Berggreen, Andreas Granskov, og som sædvanlig blev der eksperimenteret, som det sig hører og bør i disse kampe.
Allerede på lørdag kl. 12.30 tager BB imod Lyngby på kunstgræsbanen i Tingbjerg.
Den obligatoriske hilsen før kampen
(Foto: Thomas Løser)