Bellahøj Skole skal have fortsat støtte

Børne- og Ungdomsudvalget i København godkender årligt, hvilke fagligt udfordrede skoler i kommunen, der skal på såkaldt faglig handleplan. Det har Bellahøj Skole været siden 2023, og Børne- og Ungdomsudvalget har netop besluttet at forlænge perioden, da der skønnes at være behov for et fortsat samlet og fokuseret løft af skolen.

Foto: Bellahøj Skole, bygget i 1937, senere udvidet og renoveret. Elevtal: ca.610 (2023/2024).

Den faglige handleplan på Bellahøj Skole skal især beskæftige sig med udfordringer omkring høj udsivning af elever, højt elevfravær samt lav faglig trivsel. Ifølge forvaltningen er der en stabil ledelse på skolen, og skolen er godt i gang med at arbejde med den faglige handleplan, men der er fortsat behov for, at skolen arbejder videre med indsatser, inden handleplanen kan afsluttes.

EF