Man kan glæde sig til Børnehjælpsdagens store kræmmermarked på Bellahøj

For 29. gang er der lagt op til tre fornøjelige dage på Bellahøj marken, når Børnehjælpsdagens kræmmermarked byder velkommen i dagene 10. – 11. og 12. maj..

Man har fået et spændende program sat på benene til de tre dage på kræmmermarkedet.

Børnehjælpsdagen har blandt andet et telt opstillet, hvor man kan få en snak om de udsatte børn, og her kan man også købe loppe ting.

  For børnene har man sørget for Gurli og Gustav gris fra tv, og som noget helt nyt kommer Pangea Park, der har stor passion for dyrevelfærd og formidling med uglerne Erik og Shay, skildpaddeunger og diverse kryb og kravl . Løven Larry deler på åbningsdagen gratis flødeboller ud til alle børnene !

For de voksne kommer Rocazino, Mathilde Falch, Sussi og Leo  samt Patrick fra X-Factor.

Det er også lykkedes at få jazzen tilbage, og her kommer All That Jazz og Korsbæk Jazz trio m.m.

Vi henviser for øvrigt til annoncen andetsteds på siden, hvor det samlede program står med klokkeslet og det hele. I dagene op til kræmmermarkedet, bringer vi mere om de deltagende.