Brønshøj åbnede sæsonen med uafgjort mod nedrykkerne fra Ishøj
Billedet siger alt – BB skal have point i dagens kamp !!.
Lukas Kiilerich spillede kamp nr. 100
Selvom der ikke blev scoret mål i sæsonens første kamp, så var der alligevel meget at glæde sig over. Det blev nemlig en intens og underholdende dyst, hvor især hjemmeholdet viste gode og lovende takter. Ikke mindst i starten af kampen, hvor de sortgule gik til angreb og viste glimrende fodbold. De nye trådte i karakter og viste, at der er noget at se frem til og glæde sig over i de kommende kampe. BB burde havde ført, men stillingen efter de første 45 minutter var fortsat 0-0.
Efter pausen faldt tempoet lidt, men BB kunne have sikret sig sejren kort før tid, men desværre blev en oplagt chance brændt takket være Ishøjs fremragende målmand.
Altid på plads – BB’s fantastiske supportere
Så 0-0 i første opgør – nu kan alle se frem til pokalkampen tirsdag aften, hvor HB Køge kommer på besøg. De fik ikke den bedste start på sæsonen ved at tabe 0-2 hjemme til Vejle.
Mon ikke der bliver fulde huse – det ser i alle tilfælde ud til et åbent opgør !!
Foto: Hans Kurt Frederiksen

