Brønshøj sikrede sig danmarksmesterskabet i skak for hold
Vandt XtraCon-Skakligaen efter sandt drama
Vinderholdet Brønshøj. Bagerst fra venstre: Jakob Aabling-Thomsen, Carsten Høi, Tiger Hillarp Persson, holdleder Carsten Pedersen og Kim Pilgaard. Forrest fra venstre: Jacob Carstensen, Nikolaj Palm, Thorbjørn Bromann og Roland Greger. (foto: Thomas Vestergaard)
Afslutningen i XtraCon-Skakligaen blev lige så spændende, som der var
lagt op til. Både danmarksmesterskabet og nedrykningen blev først afgjort
i de allersidste partier.
SKAK: Selvom de forsvarende mestre fra Skanderborg var en smule favoritter, blev det alligevel Brønshøj, der løb med mesterskabet. Med en 4½ – 3½ sejr overhalede vore lokale skakspillere lige akkurat Team Nordea Skanderborg og endte ½ point over i slutstillingen.
Roland Greger og IM Thorbjørn Bromann blev Brønshøjs topscorere. Begge scorede de imponerende 7 af 9.
Så kendsgerningen er altså, at Brønshøj er danmarksmestre nu – XtraCon-Skakligaen svarer til Superligaen i fodbold.
Stormester Carsten Høi, der spiller bræt 4 på holdet, har vundet DM individuelt tre gange og spillet et hav af landskampe – også OL.
Carsten Høi – Brønshøjs stormester (Foto: Thomas Vestergaard)
Han er nu i halvtredserne og kan ikke være helt med i toppen individuelt, men han har spillet for Brønshøj i over 40 år.
Sidste rundes resultater:
Hillerød – SK 1968 3½ – 4½
Brønshøj – Team Nordea Skanderborg 4½ – 3½
Århus/Skolerne – K41 3½ – 4½
Nordre – Jetsmark 4 – 4
Nordkalotten – Nørresundby 4½ – 3½
Slutstillingen:
1. Brønshøj, 47 bp, 16 mp
2. Team Nordea Skanderborg, 46½ bp, 15 mp
3. Jetsmark, 42 bp, 13 mp
—
4. Nordkalotten, 39 bp, 12 mp
5. Århus/Skolerne, 32½ bp, 7 mp
6. Nordre, 32 bp, 7 mp
7. SK1968, 32 bp, 6 mp
8. Hillerød, 31 bp, 5 mp
—
9. K41, 30½ bp, 6 mp
10. Nørresundby, 27½ bp, 3 mp
Se mere på: www.divisionsskak.dk og www.skak.dk