Brønshøj har brug for økonomisk støtte - hjælp det lokale 1. divisionshold !

Støt Brønshøj Boldklubs Divisionshold – bliv medlem af klub 100

Ved køb af medlemskab til Klub 100 for 1.800 kr. støtter du Brønshøj Boldklubs divisionshold både i deres bestræbelser på at spille sig frem til pokalfinalen i Parken og samtidig opnå mindst en 10. plads i 1. division.

Som medlem af Klub 100 får du et sæsonkort til ca. 20 hjemmekampe i 2015, inviteres til optaktsarrangement til samtlige hjemmekampe med oplæg v/ enten cheftræner Carit Falch eller sportschef Thomas Ibsen. Du vil supplerende blive inviteret gratis til eksklusivt Klub 100 arrangement i Ibsen’s restaurant. I foråret bliver det onsdag den 11. marts 2015 med 3 retters menu og oplæg ved Kent Nielsen, som fortæller om sin fantastiske karriere.

Formålet med Klub 100 er mange, bl.a. at optimere vilkårene for vores divisionshold via økonomisk støtte. Det er samtidig vigtigt at medlemmer, via oplevelser i regi af Klub 100, vil føle et tættere tilhørsforhold til divisionsholdet, klubben og hinanden – det er visionen at disse tættere relationer på kryds og tværs af klubben kan udvikle sig således, at Klub 100 som ramme, med tiden bliver en væsentlig understøttende faktor i udviklingen af mere optimerede rammevilkår for vores divisionshold.  

Det er fortsat vores målsætning at blive 100 medlemmer af Klub 100 inden kvartfinalen mod FC Vestsjælland på Tingbjerg Ground onsdag den 4. marts 2015. Aktuelt er vi 40 medlemmer af klub 100

Ønskes medlemskab af klub 100 skal i sende en mail til:
Dennis Kjeldsen e-mail dk@bronshojboldklub.dk  alternativt ringe på mobil 22110099