Danmission i Husum har succes og fødselsdag - men efterlyser frivillige

 

IMG_1051

Den kendte facade på Husum Torv lige ved stoppestedet er ideel. Mens man venter på bussen, kigges der på emner gennem de store butiksvinduer.

Fredag den 2. maj kan vores lokale Danmission butik i Husum fejre to års fødselsdag. Og det er der flere grunde til at glædes over. For det første går det virkelig godt med salget. Der kommer mange kunder hver dag, og naturligvis glæder man sig over succesen. Der er bare det lille problem – at man vil meget gerne have endnu flere frivillige til at komme og hjælpe til på Husum Torv. 

Det var ægteparret Ellen og Erik Sørensen, som for to år siden var med til at starte forretningen op, og siden har man skabt et godt og hyggeligt miljø både for kunderne og de ansatte, som arbejder frivilligt og uden løn.

IMG_0694

Ellen Sørensen i Danmissions genbrugsbutik, som ligger lige op af busstoppestedet på Husum Torv

– Vi er nødt til at begrænse vores åbningstider, fordi vi er lidt underbemandet, fortæller Ellen Sørensen og Bente Fogh Therkildsen til 2700-netavisen. – Så vores største fødselsdagsønske vil være, at flere frivillige kommer og melder sig under fanerne.

IMG_0697

Erik Sørensen er en yderst beskeden mand, som ikke er meget for at lade sig fotografere. Men med Bente ved sin side, lykkedes det at overtale ham.

Derfor har vi lavet et lille arrangement på dagen den 2. maj. Vi byder på kaffe, te og sodavand samt flødeboller, og så har vi lavet et lotteri, hvor der er tre præmier – et gavekort på 500 kr. – 250 kr. og 100 kr. til varer i butikken. Endvidere vil der på dagen være halv pris på alt tøj, sko og tasker etc.. Så håber vi, der vil komme masser af kunder og ønske os tillykke, og at der blandt dem vil være nogen, som måske har nogle timer til overs om dagen til at gøre en indsats her. Interesserede kan melde sig til mig, siger Bente. – De kan ringe på 42950110 og aftale et møde. Naturligvis er jeg her også på selve fødselsdagen.

IMG_0695

Bente Fogh Therkildsen foran den flotte børnetøj-afdeling, hvor alt er både ny-vasket og strøget.

Og man fornemmer virkelig hyggen i genbrugsbutikken med de to faste regler. Ingen brugte TV eller hvidevarer ! Men ellers kan man få alt til et hjem – og intet sælges, uden det er afprøvet og i orden. 

IMG_0700

Grethe som her står ved kasseapparatet, har været med lige fra første dag.

For de der ikke helt ved, hvad Danmission står for, kan vi fortælle, at Organisationen blev til 1. januar 2000 ved en sammenlægning mellem Dansk Santalmission (etableret af Hans Peter Børresen) og Det Danske Missionsselskab (forkortet DMS). Derved er Danmission det yngste danske missionselskab, men samtidig det der har den længste historie.

Danmission samarbejder med lokale kirker og organisationer i IndienBangladeshNepalMongolietFilippinerneCambodjaKinaTanzaniaMadagaskarEgypten, Pakistan og Danmark.