De små har miljøuge på Korsager Skole

IMG_1014

De små elever på Korsager Skole fra nulte klasse lærer en masse om miljøet lige for tiden. Man har nemlig miljøuge, og det udmønter sig i mange forskellige ting. Blandt andet at de små finder ud af, at man skal behandle miljøet pænt og med respekt. 2700-netavisen kom tilfældigt forbi en af de aktiviteter, man har planlagt for de små rollinger. Oprydning af skrald og affald, der bare er smidt rundt i en tilfældig have på Hustoftevej. Der har længe set herrens ud, og missionen var atter at gøre stedet pænt. De små gik til sagen med brask og bram. Alle var forsynet med plastikposer, og de blev fyldt godt op. Resultatet var flot – aktiviteten lykkedes. De to lærere der var med, og som stod og overvågede, at alt gik rigtigt til, kunne være tilfredse over en effektiv indsats.