De små spiser i Pilegården Skærtorsdag

Der bliver serveret børnevenlig mad krydret med gakkede sange fra verdenshavet for Brønshøjs børnefamilier torsdag d. 25. april kl. 17.30.

Hit’n’run-underholdning for børnefamilier kan man fristes til at kalde det, når der er ”De små spiser” i Pilegården. Maden står klar kl. 17.30, og når den er spist en halv times tid senere, bliver der skruet op for underholdningen på scenen. Her venter der vilde, boblende, glade og eventyrlige sange i skarp sovs af rytmiske krumspring serveret af Tikke Takke Trio. Musikken bliver spillet Andreas Ugorskij med Nana Schwartslose på vokal og historiefortælleren Hans Laurens er manden bag ordene. Tonerne går lige i benene og blodet hos både børn og voksne og det hele slutter inden kl. 19 – lige i tid til sengetiden ikke bliver alt for overskredet.

Billetter til 65 kr. inkluderer både mad og underholdning. Koncerten er mest for de 3-10-årige, men alle er velkomne og de helt små under 1 år spiser gratis med.