Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (20): Modstandskampen

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 75 år siden, og at tiden efter ikke er med.

Et gammelt billede, hvor koholder Lassen og hans familie er fotograferet udenfor ejendommen Frederikssundsvej 182. Den mærkelige koholdertitel var ikke usædvanlig for en menneskealder siden. Den dækkede over en mand, der holdt køer uden at have jord, og som solgte mælken. Det var en primitiv form for mejeridrift, der dengang blev praktiseret selv inde midt i København. Ofte fodredes køerne med affaldsprodukter fra bryggerier og brændevinsbrænderier med det resultat, at de dinglede rundt i båsene i temmelig påvirket tilstand.

Apropos 80-året – dagens afsnit omhandler Modstandskampen

Da krigen og den tyske besættelse kom, gled Brønshøj og bydelens beboere automatisk ind i modstandskampen. Det begyndte i efteråret 1941, da en af bydelens håndværksmestre med dæknavnet “Bendtsen” startede den første gruppe i Brønshøj. Den fik skaffet sig den nødvendige instruktion, blandt andet gennem nogle dygtige unge officerer, man var kommet i kontakt med.

Året efter fik modstandsfolkene forbindelse med det første hold faldskærmsfolk, der var sendt til Danmark. Derfor blev det i Brønshøj, man holdt det første instruktionsmøde med en faldskærmsmand, der var udsendt fra England. Det var imidlertid meget vanskelige forhold for modstandsfolkene at arbejde under. Den første faldskærmsmand tog gift, da det danske politi søgte at anholde ham. Arbejdet gik dog videre, men uheldet fulgte faldskærmsfolkene. En blev skudt i september 1942 af det danske politi, og i begyndelsen af december blev de øvrige faldskærmsfolk arresteret af politiet under et forsøg på at nå tilbage til England for at få nye instruktioner.

Efterhånden var arbejdet alligevel blevet stærkt udbygget med mange nye grupper over hele bydelen, og man begyndte at specialisere sig. Det var på dette tidspunkt en stor glæde og opmuntring for modstandsgrupperne at mærke den voksende forståelse og sympati, som beboerne i Brønshøj viste arbejdet.

Først den 29. august 1943 kom det klart til udtryk, at tyskerne havde kendskab til organisationen. Den morgen forsøgte tyskerne at arrestere “Bendtsen”, men det lykkedes ikke. Han var stået tidligt op og var “fløjet af reden” allerede kl. 4.30. Med én eneste undtagelse lykkedes det at få advaret alle andre ledende personer i organisationen.

1924 byggedes på en grund lidt længere ude “Mejeriet Søholm”. Her ses kontorbygningen, der i 1896 opførtes som den første villa mellem Brønshøj og Husum.

Da frihedsrådet blev oprettet, og landet deltes i 6 regioner og København i 7 afsnit, blev Brønshøj Afsnit VII under Region VI.

Da tyskerne satte jødeforfølgelserne ind i efteråret 1943, fik modstandsgrupperne en meget stor hjælp af bydelens beboere, og mange af disse gjorde selv en udmærket indsats uden at have kontakt med modstandsgrupperne. Arbejdet blev imidlertid stadig farligere, og flere og flere af modstandsgruppernes medlemmer måtte gå under jorden. Organisationens militære rådgiver blev arresteret i begyndelsen af 1944, og et par måneder senere blev “Bendtsen” anholdt. Disse arrestationer formåede imidlertid slet ikke at standse arbejdet. Der var stadig folk, der trådte til og kunne udfylde hullerne.

Om sommeren kom folkestrejken, og torvet blev som andre centrale punkter i København skueplads for en række voldsomme begivenheder med nedskydninger, barrikader og væltede sporvogne.

Folkestrejken og arrestationen af politiet den 19. september blev de to begivenheder, der dette år voldte de største vanskeligheder med at holde disciplinen i orden.

På billedet her er Husum festligt smykket, mens man venter på den første sporvogn 1. oktober 1924.

Snart efter skærpedes kampen, indtil den arbejdede sig op til et klimaks i dagene før den 5. maj 1945. Disse sidste måneder blev uhyre dramatiske. Arrestationernes antal steg, og villaer på Højlandsvangen, Nebbegårdsbakken og Støvnæs Allé blev sprængt i luften. Ved det engelske angreb på Shellhuset blev en af Brønshøj-afsnittets militære rådgivere dræbt, medens an anden kom på fri fod. det var kampens lod. Det væsentligste var, at arbejdet fortsattes, og det gjorde det til dagen kom – den 5. maj.

Efter besættelsen fortsatte Brønshøj støt sin udvikling, men bydelen fik alligevel aldrig det kolde storstadspræg. Dertil var den alt for selvstændig og levende. I dag er Brønshøj en moderne forstad med en skare forretningsfolk, der er i stand til at tage konkurrencen op med kollegerne i storbyens midte.

Det er ikke længe siden, at Brønshøj var en landsby. Den er vokset til at være en væsentlig del af millionbyen – men alligevel har den bevaret visse grundtræk, som dens beboere forstår at værdsætte.

Blandt de mange, der har følt sig tiltalt af Brønshøj-kvarteret er også Danmarks nuværende statsminister Hans Hedtoft, der ved sin tiltrædelse udtalte, at han ikke havde i sinde at opgive hverken sin villa i Brønshøj eller livet herude til fordel for noget andet.

(På netavisen skal vi beklage, at der ikke er billeder, som relaterer til Modstandskampen).