Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (21): Brønshøj og fremtiden

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 75 år siden, og at tiden efter ikke er med.

Denne smukke lyse ejendom var i sin tid hovedbygningen til Holmbergs gartneri på frederikssundsvej 208. Indehaveren var kendt for at være en af de første, der i forsommertiden bragte nogle af landets første nye kartofler frem, og man sagde dengang, at den første portion sendtes til kongens køkken.

I dag – Brønshøj og fremtiden

Så stor en bydel som Brønshøj vil altid være i udvikling. Beliggenheden, der gjorde Brønshøj til forstad for København, vil stadig holde udviklingen i gang så længe hovedstadens store organisme kan vedblive at være et førende handels- og industricentrum. På denne basis vil det derfor være unaturligt at vente en standsning af de sidste 50, ja bare 25 års enorme vækst. Med næsten matematisk nøjagtighed vil det altid være muligt at fastslå den centrale Københavns evne til opsugning af befolkningsvæksten. Dennes overskud tvinges til forstæderne, hvor byggemulighederne er størst, og her vokser forskellige kvarterer op.

Et kig hen ad Frederikssundsvej med hækken om Holmbergs gartneri til venstre.

Udviklingen viser imidlertid, at Brønshøj med sine store villakvarterer er et sted, hvor tusinder og atter tusinder af mennesker med glæde har slået sig ned i en naturlig trang til udenfor det daglige arbejde at fjerne sig fra den egentlige storby. Udover enkelte byggerier kan udviklingen foregå næsten umærkeligt, men selvom den ikke i perioder sætter større synlige spor, går den alligevel videre. Og den foregår i første omgang bag kulisserne. I Københavns Kommunes tjeneste arbejder byplanfolk og teknikere med planer for fremtiden. De arbejder på langt sigt med projekter, der på basis af de beregnede udvikling ligger 5, 10, 15, 20, ja måske 30 år eller mere frem i tiden. Her ligger planer til nye veje, til omlægning af gamle, til boligbyggeri, til sportsanlæg, til parker og kulturcentrer. Selvom disse projekter bliver omtalt, når de er udarbejdede, vil de virke temmelig teoretiske på de fleste. Man har ligesom vanskeligt ved at få føling med noget, der ligger langt ud i fremtiden. Alligevel bliver de en skønne til virkelighed. For andre får planerne måske med det samme et mere realitetsbetonet præg, fordi udviklingen for dem kan betyde ekspropriationer af jord og ejendom, de har værnet om i årevis.

Det store beboelseskompleks “Rolandsgården”, der i de seneste år er kommet til at ligge på det gamle gartneris grund.

For Brønshøj-området ligger flere store projekter færdige og venter på det øjeblik, da de kan realiseres. Der skal her fortælles om punkthusbyggeriet og det store friluftsbadeanlæg ved Bellahøj, sportsanlægget ved rotunden på Hareskovvej og hospitalsbyggeriet i Husum. I de første tilfælde er der tale om bebyggelse på hidtil ubebyggede arealer, medens der for hospitalsbyggeriet i Husum bliver brug for ekspropriation af et antal mindre huse.

Blandt fremtidsplanerne er også opførelsen af en kirke ved Bellahøj, som senere vil blive omtalt.