Der bliver igen "sjov og aktiv påske" i Grøndal MultiCenter

En hel uge i påsken har Grøndal MultiCenter lavet et kæmpe familiearrangement – akkurat som de seneste år.

GMCPAASKE

– Mere end 50 forskellige aktiviteter for hele familien!

Det populære center slår som altid dørene op i påsken for den helt store
familie-sportsfest i perioden 14. april – 21. april. Alle dage kl. 9.00 – 18.00.

Udover centrets faste aktiviteter, som kan dyrkes alle dagene i påsken, kan man i år også
tilbyde særlige aktiviteter på bestemte dage. Det er bl.a. trampoliner, fægtning, det
underholdende panna fodbold, crossfit og kampsport, bueskydning og selvfølgelig
segways.
Som altid har man inddraget en hel hal til børnene med hoppeborge.
Centrets faste aktiviteter bookes på selve dagen efter først-til-mølle princippet. Særlige
aktiviteter som kun foregår bestemte dage, kan bookes i forvejen.
Alle aktiviteter koster kun 25 kr. pr. time (inkl. udstyr) – så alle kan være med!
Caféen tilbyder påskemenuer til samme billige pris.
Det er muligt at booke i centrets information – tjek infoskærmene, der vil vise,
hvornår de forskellige ting starter samt ledige tider.
Programmet kan ses på www.gmc-event.dk og opdateres løbende. Man kan også holde
sig opdateret på centret facebook side: www.facebook.com/groendalmulticenter.

Teamleder i MultiCentret, Lars Lückow, siger til Brønshøj netavis – 2700-netavisen:

– De sidste par år har vi bestræbt os på at kunne introducere en helt ny aktivitet, og i år er det Sphero, som er den allerførste robot-legebold, der styres med ens smartphone eller table. 

Ingen tvivl om, at Grøndal MultiCenters påskeuge igen vil blive et tilløbsstykke …..