Det gamle må bøje sig for det nye - sådan er udviklingen jo bare

Og så kan man være nok så trist, når de gamle bygninger væltes for at nye og mere funktionelle kan komme til. Se for eksempel på billedet oven over. På Bellahøj ved siden af vandrehjemmet lå disse ganske flotte og imponerende såkaldte højdebeholdere indtil for nogle år tid siden. Så måtte de lade livet trods en lang og positiv historie bag sig. Siden 1913 havde de ligget på den plads, hvor der nu er ved at blive opført en mindre by. Højdebeholderen blev opført 1909-13 efter tegninger af Andreas Fussing. De bestod af fem cirkulære jernbetonbeholdere, ca. 20 m i diameter, som blev båret af ca. 7 m høje søjler, og som hver rummede 2.000 kubikmeter vand. I 1978-79 blev der foretaget en omfattende ud- og indvendig reparation af beholdersvøbet (facaden) med sprøjtebeton. Tagdækningen blev i 1998 fornyet med en flerlags papdækning, og den oprindelige græsbevoksning blev fjernet. Men trods disse tiltag lå beholdernes skæbne helt klar. Deres funktion var for længst udtjent, og nu skulle de historiske bygninger bare fjernes.

Nogen har det sådan, at de stort set er lige glade med en slags. Man må bøje sig for fremskridtet. Men heldigvis er vi også mange, der synes, det kan være lidt sørgmodigt. Og hvem husker ikke de søde geder, som gik og græssede på arealet ved højdebeholderne ? Liver skal gå videre – og det gør det også i dette tilfælde.