ELECTRONIC HOUSE pynter på Husum Torv

For godt et års tid siden slog ELECTRONIC HOUSE dørene op på Frederikssundsvej 322A – midt på Husum Torv – en spændende butik med stort set alt indenfor elektronik. Det skete efter en meget omfattende renovering og modernisering, som totalt forandrede butikkens udseende. Tidligere havde der ligget en chokoladebutik i mange år samt en grøntbutik de seneste 5-6 år, men det er der ikke engang skyggen tilbage af i dag.

Nu var tiden kommet til, at Husum skulle have en opdateret og flot elektronikbutik med alt indenfor computere, mobiltelefoner og tilbehør. Og det kan man så konstatere, at bydelen har fået. Oven i det, så pynter ELECTRONIC HOUSE tilmed i gadebilledet. Det er Ahmad, der er den daglige bestyrer af butikken, og han har flere års erfaring med netop disse ting.

Her klares alle mulige reparationer til yderst fornuftige priser. Mange har allerede nu fået reddet deres mobiler, fordi Ahmad ganske enkelt har sørget for, de kom op og køre igen. Og en revnet skærm skifter han snildt. På væggene hænger alle mulige tilbud i covers til mobilerne, og tager man sig lidt tid, så vil man finde mange andre gode og spændende ting. Man kan også købe brugte mobiler !

Det er muligt at få sig en kop kaffe, mens ens mobil eller computer bliver repareret. Så ELECTRONIC HOUSE er bestemt et besøg værd.

Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 10-18 – lørdag kl. 10-17.