Endelig kom Husum i gang - og så fik Bispebjerg bank 3-1

Rent placeringsmæssigt lå Husum og Bispebjerg nærmest side om side i Københavnsserien, så det var en vigtig kamp, de to klubber gav hinanden i Husumparken lørdag eftermiddag. Men glædeligvis kom Husum endelig i gang          efter en længere tørke og vandt 3-1.
                                                                  Foto: Christian Christensen
                        Husums tre målscorere Jonas Thomsen, Emil Ohmann og Mustafa Makki
Fra starten af kampen havde hjemmeholdet det meste af spillet, og så hjalp det også, at der var en kraftig medvind.13 minutter ind i første halvleg scorede Emil Ohmann på hovedstød til 1-0 efter et hjørnespark, og det holdt frem til pausen.
I de sidste 45 minutter var det så Husums tur til at spille i kraftig modvind, og det prægede kampen. Holdet fik et gult efter 57 minutter, så Bispebjerg havde bolden meget i den periode. I det 83. minut fik Rasmus Ohmann gult kort, og David Skotte måtte snuppe keeperposten i 10 minutter.
        Man forstår godt, at Husums træner Jesper Falck måtte tage sig til hovedet i slutningen af kampen
Ikke lang tid efter fik Rasmus Rosenberg også et gult kort, og så blev Husum presset hårdt med to mand mindre. Alligevel lykkedes det for Mustafa Makki at øge til 2-0 efter 83 minutter. Bispebjerg fik reduceret til 2-1 i 93. minut men i de sidste sekunder lukkede Jonas Thomsen kampen til 3-1.