Familieforestilling opført af elever fra Pilegårdens Teaterskole & Rytmisk Center.

En sjov og spændende familieforestilling opført af elever fra Pilegårdens Teaterskole & Rytmisk Center kan opleves i perioden fra mandag til og med fredag på Folketeatrets Lille Turnescene i Grøndal MultiCenter på Hvidkildevej 64. Forestillingen er mest egnet for børn mellem 4-11 år.
Stykket hedder “Fisk i fabrikken” og vi bringer lidt om handlingen her:

Der er ikke flere fisk i havet rundt om den lille by med fiskefabrikken, som er byens stolthed, men nu hvor der ikke er flere fisk, må fabriksleder Doreen bede videnskabskvinden Flix om hjælp. Flix har en masse planer, som børnene Sussi, Lola og Louie vist ikke lige skulle have hørt. Der bliver lavet fisk som smager af vanilje og leverpostej, og der begynder også at ske underlige ting hjemme hos fabrikkens arbejdere.

Entré 35 kr (under 18 år) / 55 kr. (voksne)

Forestillinger i ugen:

  • Mandag d. 6.5. kl. 19.00 (lukket forestilling for familie/forældre til medvirkende skuespillere/musikere)
  • Tirsdag d. 7.5. kl. 10.00
  • Tirsdag d. 7.5. kl. 14.30
  • Onsdag d. 8.5. kl. 10.00
  • Onsdag d. 8.5. kl. 17.00
  • Torsdag d. 9.5. kl. 10.00
  • Torsdag d. 9.5. kl. 14.30
  • Fredag d. 10.5. kl. 10.00