Fix fejrer oprykningen i aften med venskabskamp mod Brønshøj 2 i Pilesvinget

                                                                  300621-150x150

FODBOLD: Boldklubben Fix skulle i aften spille sæsonens sidste kamp mod B. 1960 på hjemmebanen i Pilesvinget. Men modstanderne har trukket sig, så i stedet bliver der spillet en venskabskamp mod Brønshøj 2, som beredvilligt trådte til i sidste øjeblik. Det er aftenen, hvor Fix skal fejre den flotte oprykning. Om det bliver som vinder af rækken – eller som toer, vil vise sig når Sunred Beach har spillet sin sidste kamp. De kan komme op på siden af Fix pointmæssigt, men da det er indbyrdes opgør der så tæller, ja så overtager de førstepladsen, selvom Fix har en målscore, der er bedre. Det kræver dog som sagt en sejr til Sunred i sidste kamp mod Hakoah ude. Den kamp er programsat til i aften kl. 19.30.

Fix-Brønshøj er kl. 19.00. Så kig forbi “Mosen” torsdag aften og ønsk holdet tillykke med oprykningen, mens der nydes en kold forfriskning og en pølse fra grillen.