Fix måtte bøje sig for overmagten i torsdags - spiller igen i dag !

Det var en for stor mundfuld for Fix, da holdet torsdag aften mødte FC Græsrødderne på Tingbjergs nye kunstgræsbane. Gæsterne vandt med 2-0 efter 1-0 ved pausen. Men når man kigger lidt på røddernes holdopstilling, så var det altså også ganske pæne navne, man stillede op med. Lad os bare nævne Carsten Fredgaard, som scorede det første mål efter 26 minutter, Mads Laudrup, Poul Hübetrz, Martin Johansen og Patrick Wozniacki. Fix gjorde pæn modstand, men lyset blev definitivt slukket 20 minutter før tid, da Græsrødderne øgede til 2-0.

Men allerede i dag er de rødhvide på banen igen. Denne gang i Pilesvinget mod CSC, som byder på knapt så mange kendte navne.