Gode råd før vintervejret rammer igen
(Foto: www.falck.dk)
Vintervejret er på vej igen, og det kan medføre en række problemer for bilejere landet rundt. Heino Svenningsen fra Falck giver her gode råd, så bilisterne kan være bedre rustede til frostens ankomst i uge 4:
- Få målt dine batterier igennem, så du er sikker på, de er klar til at stå imod kulden
- Kontroller kølervæske – den skal være frostsikret
- Smør låsen med låseolie og giv gummilisterne silikonespray
- Få sat vinterdæk på i tide, hvis du ikke allerede har gjort det
- Tjek olie inden vinteren træder ind – fuldsyntetisk olie er godt til vinterperioden, da det er tyndtflydende og løber let gennem motoren
- Vintertiden er en god lejlighed til at tjekke bremser – overlad det til mekanikeren
- Tjek at gummilisterne på vinduesviskere er i orden – de kommer på overarbejde i denne tid
- Hav altid sikkerhedsveste, lygter og advarselstrekant med i bilen
– Mange opgaver kan løses på stedet. Falck hjælper ni ud af ti videre med det samme, men med den rette forberedelse kan man komme gnidningsfrit gennem vinteren og være på forkant med mange af de gængse frostproblemer, siger Heino Svenningsen.
Grafisk guide til at gøre bilen vinterklar
Det er ikke altid let at overskue, hvad der skal gøres ved bilen for at gøre den klar til vinter. Derfor har Falck lavet en oversigt over alt, der skal tjekkes og huskes til den koldeste årstid.
Grafikken kan ses på Falcks hjemmeside under gode råd.
Falcks vejservice i hele landet
- Sidste vinter (december 2013 til og med februar 2014) havde 20.779 Falck-kunder brug for starthjælp
- 8.091 gamle batterier blev i 2013 erstattet med nye
- Mere end 500.000 gange om året bruger danskerne Falcks vejhjælp
- Årligt udfører Falck over 800.000 autoassistancer i Norden
Endelig vil det nok også være en god ide lige at kigge ind til Dinitrol Rødovre, så undervognen er klar til de mange strabadser.