Grøndal MultiCenter inviterer til sjove og AKTIVE FAMILIEDAGE I PÅSKEN

I påsken slår Danmarks største idrætscenter dørene op for et væld af sjove og spændende aktiviteter for familien. Der vil være gratis adgang alle dage.

 

Familiedagene i GMC afholdes i påsken fra skærtorsdag til og med 2. påskedag. Alle dage fra kl. 9.00-18.00.

 

GMC tilbyder aktiviteter, som forældre og børn kan dyrke i fællesskab, hvor fokus især er på sjov og aktiv udfoldelse, bl.a. i samarbejde med forskellige foreninger i centret.

 

Oplev bl.a. gratis workshops med Tigertræning, trommer med Slagkraft, judo, trampolinspring og bueskydning.

 

Der vil desuden være påsketilbud med halv pris på udvalgte aktiviteter, fx legeland, badminton, 2v2 fodbold, bowling og meget mere.

 

Hvis sulten melder sig, er caféen klar med mad til rimelige priser.

 

Se programmet på centrets hjemmeside: www.GMC.dk.

Her kan man ligeledes læse om de forskellige workshops m.m.

 

Familiedagene i påsken er blevet til med støtte fra Bispebjerg og Vanløse Lokaludvalg.