BRØNSHØJ BOGEN – en kærkommen (jule)gave til bydelen

Helge Baun Sørensen med BRØNSHØJ BOGEN under Ældredagen i oktober 2017.    

Af Kaare Vissing

Historien om Brønshøj – bredt betragtet Brønshøj-Husum – er de seneste små 100 år blevet ganske godt beskrevet. Mig bekendt er de to første bøger om emnet skrevet af Valdemar Møller: ”Fra den gamle Landsby – BRØNSHØJ BY gennem 200 Aar”, 1922, og ”Fra Sokkelund Herred”, 1924, idet det nævnte herred dog også omfattede en række andre landsbyer, kommuner eller bydele. I 1949 udgav Calberg Boghandel så, hvad der i folkemunde burde hedde ”Den store hvide”, nemlig Paul Moes ”Det gamle Brønshøj – og det nye”. Op gennem 1990’erne og 2000’erne udkom snesevis af hæfter med delemner om Brønshøj, Husum og Utterslev, idet især Lars Cramer-Petersen og Asger Fog skrev en række bøger udgivet af Brønshøj Museum, og især Svend Olsen og Christian Kirkeby skrev en række bøger udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Ingen af disse har dog gjort krav på en fuldt dækkende historie om Brønshøj. Dette har det nævnte selskab nu rådet bod på med den meget smukke BRØNSHØJBOGEN, som udkom i september 2017.

Lækkert layout i fornemt format

             BRØNSHØJ BOGENS smukke forside.

Helge Baun Sørensen (født 1949), der har skrevet BRØNSHØJ BOGEN, er cand. mag. i dansk og musik, hvilket præger bogen på bedste vis – sproget toner ud ad de verbale nodelinjer på smukkeste vis. Dertil kommer endda, at han også mestrer design, layout og fotografering, f.eks. harmonerer de gamle sort/hvide billeder fint med hans nutidige farvefotos – man fristes til at sige, at bogens sider demonstrerer en ”linjernes og billedernes kontrapunkt”. Med bogens kvadrat-sider (21×21 cm) har forfatteren begået et solidt scoop, idet den lige side spiller fint pingpong med den følgende ulige. Normalt indledes et nyt kapitel bedst på en ulige side, men Helge Baun har med elegant effekt brudt denne uskrevne regel. Således behandler han næsten konsekvent et emne over to sider – overskrift og hovedindhold på den lige side og så overfor ofte et mere kuriøst tillæg om emnet.

Indhold og disposition

Bogen går ikke frem i kronologisk orden, men tager i mere eller mindre tilfældig orden det ene emne op efter det andet. Derved får den et noget kalejdoskopisk præg over sig. Dette har unægtelig gjort det lettere at lave bogen, men under alle omstændigheder rummer dens 120 sider et væld af oplysninger, der efter recepten ”at gavne og fornøje” præsenteres på bedste vis – så godt, at man ustandseligt fristes til at blade om på næste side. Dertil er BRØNSHØJ BOGEN fremragende som opslagsbog. Nogle læsere ”vesten” for Brønshøj vil givetvis savne en række Husum-emner, så forfatteren burde måske have nævnt i forordet, at der sidenhen vil komme en bog formodentlig kaldet HUSUM BOGEN (hvad han har meddelt mig mundtligt).

Fejl og mangler

En god gammel vandrehistorie beretter om en mand, der ville udgive en bog uden fejl. Efter at have læst korrektur utallige gange både lodret og vandret samt forfra og bagfra skrev han stolt og selvsikkert på bogens sidste side: ”I denne bog findes ingen tyrkfejl!” Øv, men naturligvis ikke så tragisk, som da en af mændene bag den stolte luksusliner Titanic sagde: ”End ikke Gud kan sænke dette skib!” – to eksempler på at hovmod står for fald. Helge Baun Sørensen er af en ganske anden karakter end de to nævnte, men unavngivne herrer, så han slutter ydmygt sin bog med den lille notits ”Svips”, hvori han opfordrer læserne til at komme med ”relevante korrektioner”, idet bogen ”indeholder mange årstal og data, så fejl og unøjagtigheder” ikke kan undgås. Også for dette skal forfatteren roses – for dermed spiller han bolden videre til læseren, så historien om Brønshøj kan få et yderligere løft.

Og selvfølgelig har det skarpe blik ikke undgået visse mindre fejl og udeladelser i bogen, som jeg for sjov skyld vil nævne et par stykker af her.

Teksten til et billede af Brønshøj Torv set fra syd (side 6) fortæller, at der før lå en smedje til højre. Det var til venstre. Side 26 hedder det, at svenskernes belejring af København skete i 1659-60. Det var i 1658-60. I afsnittet ”Præstegårdshavefesten”, side 29, nævnes ”Provstens Jazzband” under billedet til venstre. Men bandet hedder – meget mere finurligt dobbelttydigt – ”Provstens Jazzkapel”. På siderne 32-33 om Bellahøj Skole burde de smukke friser om svenskernes belejringsstad i 1658-60 have været med. I forbindelse med omtalen af Rytterskolen på Brønshøj Torv (side 44-45) nævnes det lidt nonchalant, at der skulle bygges 200 rytterskoler landet over. Tallet burde være præciseret til 240, som det allerede findes på forsiden af Erik Cramer & Lars Cramer-Petersens bog ”Den kongelige skolebygning i Brønshøj”. Dertil burde det være nævnt, at Rytterskolen rummer Lars Cramer-Petersens smukke Carlstad-udstilling.

I sin omtale af Brønshøjs første biograf (side 66), der lå på Frederikssundsvej 150 i en bygning, som stadig findes (inde i gården), begår Helge Baun Sørensen den samme undladelsessynd som Lars Cramer-Petersen i en af sine bøger om Frederikssundsvej. Vi må således ty til Paul Moes bog fra 1949 (side 29) for at få at vide, at digteren Johan Skjoldborg havde bevilling til at drive biografen frem til 1934 – en oplysning som i øvrigt strider med BRØNSHØJ BOGENS oplysning om, at biografen kun eksisterede frem til 1927. (Jeg lader spørgsmålet stå åbent i nærværende anmeldelse).

             Bella Bio skuet i den lokale avis.

Brønshøj-Husum Avis omtales på side 96. Her burde andre aviser såsom Husum Bladet, Uge-avisen, Lokalavisen og Brønshøj Posten i det mindste kort være nævnt. Nye tiltag inden for de lokale medier burde også kort være nævnt: TV-Bella og 2700-netavisen. Husum Bladet får i øvrigt nok sin retfærdige omtale i den efter alt at dømme kommende HUSUM BOGEN. Kapitlet om Brønshøj Boldklub på side 101 har et par kiks, men det vil jeg gå let hen over.

Konklusion

Med Helge Baun Sørensens BRØNSHØJ BOGEN er bydelens borgere for første gang siden 1949 blevet beriget med en samlet historie om området, der ved begyndelsen af det 20. århundrede ændrede sig fra landsby til ydre bydel i sit lands hovedstad.

Akvarel af J. L. Ridter, 1904 – Brønshøj landsby med kirken til højre set fra Frederiksberg hen ad Brønshøjvej.

Det er en særdeles smuk og læseværdig bog, som ganske enkelt er årets mest oplagte (jule)gave – til både nær og fjern. Den byder på mange timers god underholdning og viden.

Bogen koster bare 150,00 kr. og kan købes ved henvendelse til Lokalhistorisk Selskab mail: info.lhsbhu@gmail.com eller via hjemmesiden Bronshojbogen.dk eller i Kulturhuset Pilegården mandag-torsdag kl. 10.00 – 13.00.