Hilsen og tak fra Danmission Genbrug i Husum

Danmission 
At 2700-netavisen har mange læsere, er vi i Danmission Genbrug Husum IKKE i tvivl om. Vores nødråb blev lagt på avisen en søndag, og allerede næste morgen modtog vi de første bidrag.
Det vi bad om den søndag, for et par måneder siden, var hækle- & stoppenåle til Bodil Jørgensen, som for Danmission skal til Tanzania, hvor hun blandt andet skal lære skolepigerne, at reparere deres skoleuniformer.
 Målet var på landsplan at samle mindst 300 hæklenåle. I Danmission Genbrug Husum fik vi samlet
i alt 72 hæklenåle, og et hav af stoppenåle. DET ER SÅ FLOT, og vi vil gerne sige et kæmpe
TAK til alle de dejlige kunder, som har været forbi forretningen med diverse nåle TAK.
Nålene er nu sendt til Bodil, som tager til Tanzania, her lige efter årsskiftet. 
Endnu engang TAK til jer alle sammen.
 
Glade nytårshilsner Helle Spangerup