Hør om kærlighedsrevolutionen i dag

Bellahøj Kirke meddeler:

Har du prøvet at hjælpe en, du ikke kender? I Bibelen hører vi om en mand, der hjalp en, han slet ikke kendte eller kunne lide og det blev startskuddet for en hel kærlighedsrevolution.

                                     

Til spaghettigudstjenesten i dag onsdag kl. 17 i Bellahøj Kirke, skal vi høre fortællingen om en mand, der var kommet slemt til skade. Ingen havde lyst til at hjælpe ham. Ikke engang den præst, der gik forbi i sin fine præstekjole og udmærket så, at manden lå såret i vejkanten. Men til sidst kom en samaritaner forbi – en mand fra Samaria, som ingen regnede for noget. Han kendte ikke den sårede og var ikke venner med ham. Kan du gætte, hvad han gjorde?

 

Kom til spaghettigudstjeneste, hvor vi skal høre historien færdig, synge og lege en sjov leg. Efter gudstjenesten spiser vi som altid spaghetti med kødsovs sammen. Det koster 30 kr. for voksne og ingenting for børn, kun kærlighed!

Vedlagt illustration tegnet af Jeanette Brandt fra Sigurd fortæller bibelhistorier, udgivet af Danmarks Kirkelige Mediecenter.