husum bib

September udstilling på Husum Bibliotek: Beyond Duty

 

Beyond Duty er en udstilling, der portrætterer de mennesker, der under anden verdenskrig satte deres eget liv på spil for andres.

I anledning af 75 året for de danske jøders flugt til Sverige har Husum Bibliotek en udstilling med titlen ”Beyond Duty” lånt af verdens største Holocaust museum Yad Vashem i Jerusalem. Udstillingen stiller skarpt på mange af de diplomater – blandt andet den svenske Raoul Wallenberg – og andre, der gjorde, hvad der stod i deres magt for at hjælpe og sikre, at tusinde overlevede.

I tilknytning til udstillingen kommer Hanna Skop, en overlevende fra Holocaust, og fortæller sin historie om flugt fra Tyskland til Danmark og videre til Sverige. Det foregår d. 5. september kl. 17.30.