Husum Biblioteks dokumentarklub: Dox:2700 starter onsdag i næste uge

Husum Biblioteks dokumentarklub: Dox:2700 starter denne sæson op med Anne Wivels film ”Menneskenes land”. Det sker onsdag den 12. september kl. 18.30 på biblioteket.

           

Filmen er et portræt af Grønland og landets debat om politisk selvstændighed og identitet, og den vandt Robertprisen for årets lange dokumentarfilm i 2007.

Efter filmen er der besøg af Nauja Lynge, forfatter og debattør om rigsfællesskabet med Grønland.

”Menneskenes land” er det første af fire filmarrangementer med oplæg og debat ved en gæst efterfølgende. Man kan købe medlemskab på bibliotek.kk.dk for kun 25 kr. eller på biblioteket, hvor man også kan hente program.