Husum kæmpede sig til uafgjort mod topholdet Sundby på Amager

Husum var på en ekstra svær opgave lørdag eftermiddag ude mod Københavnsseriens nummer 1 Sundby. Men de blåhvide klarede opgaven med bravour og fik det ene point med hjem efter uafgjort 1-1.

Kampen startede, som Husum forventede med et hårdt pres fra hjemmeholdet, men efter at have klaret sig gennem de første 15 minutter, kom de blåhvide mere og mere ind i kampen. Husum kæmpede med næb og klør i første halvleg, som med et gult kort til begge mandskaber sluttede 0-0..
10 minutter efter pausen fik Sundby frispark på kanten af feltet, og så kom kampens første mål til 1-0. Men Husum gav ikke op. Efter 63 minutter fandt Rasmus Rosenberg med en god tværpasning Sebastian Stage, og så stod det 1-1.
Der kom et par chancer til begge hold i slutningen af kampen og Sundby kunne godt have fået tilkendt et straffe til sidst men kampen sluttede 1-1.
Stor ros og godt kæmpet af drengene mod en svær modstander, selvom kampen desværre blev skæmmet af en halvdårlig dommerpræstation.
Næste kamp er på lørdag den 24. september på solskinsøen mod Hasle.