Husum slutter af i aften - og med en sejr !

262706_230616490403661_51096766_n

FODBOLD: Husum Boldklub har virkelig givet bydelene mange opmuntrende stunder med sine 11 sejre på stribe. Hver uge er der blevet lagt på sejrsrækken, og det har været den helt store fornøjelse af følge de blå/hvides imponerende præstationer.

At det så gik galt i lørdags behøver ikke at være nogen katastrofe. Snarere et wake-up-call til de sejrsvante spillere om, at træerne ikke vokser ind i himlen – og at alting har en ende. Ud fra det synspunkt tror 2700-netavisen, – at Husum vinder efterårets sidste kamp i aften mod Heimdal på kunststofbanen i Fælledparken. Det vil betyde, at succesholdet dermed vil have lagt flot afstand ned til nærmeste konkurrent, når der startes op til foråret. Et andet incitament til at vinde aftenens kamp er, at Husum samme aften har afslutningsfest. Og det ville da være super at indlede den med en sejr.

Havde Husum vundet sidste lørdag mod FC Udfordringen, så ville vi ikke på samme måde have troet på sejr mod Heimdal. Så var antiklimakset sandsynligvis kommet i aftenens kamp. Derfor – intet er ondt, uden det er godt for noget. Tak for et flot forår Husum – og god fornøjelse med aftenens program …