Husums damer fik med stort besvær 2-2 mod bundholdet Fremad Valby

Træerne vokser ikke bare automatisk ind i himlen. Det måtte Husums talentfulde damehold konstatere mandag aften, da det “kun” blev uafgjort 2-2 mod bundholdet Fremad Valby i Husumparken.

Gæsterne førte tilmed 2-0 ved pausen og til et stykke ind i 2. halvleg, hvor det så endelig lykkedes for Husum at få gang i scoringen. En sejr havde bragt de blåhvide op på siden af HB Køge2, men med det uafgjorte resultat ligger holdet to point efter på 2. pladsen i rækken.

På lørdag skal Husums damer på langtur. Helt til Nykøbing Falster hvor NFC venter på hjemmebanen. En kamp med store udfordringer. Falstringerne ligger i bedste halvdel og har et stærkt hold. Det er årets sidste kamp, så i tilfælde af en sejr og at HB Køge2 taber hjemme til Fremad Valby, så kan Husum overvintre på 1. pladsen.

Godt gået !