Hvorfor skal det være sådan ?

Vi lever i et demokratisk samfund – eller gør vi egentlig det ? Hvorfor kan plakater uanset partifarve ikke få lov til at blive hængende i fred, uden at der er subjekter, der skal sabotere dem ? På Brønshøj Torv har personer fundet det morsomt, f.eks. at male Hitler-skæg på Martin Henriksens plakat.

En tarvelig handling som i hvert fald ikke virker demokratisk. – Det er naturligvis altid ærgerligt når den slags sker. Men det er efterhånden blevet det normale, desværre. En af dagene kører jeg nok ud og får skiftet plakaterne. Så må vi bare hænge nogle nye op, siger Martin Henriksen til netavisen.

– I Valby er det dog en anelse værre, for her er der skrevet noget på plakaten, som minder om en dødstrussel, og jeg kan desværre konstatere, at min gode ven og kollega Peter Skaarups plakater også har været udsat for noget tilsvarende, slutter Martin Henriksen.