Et oprindeligt folk i det moderne USA

Tirsdag den 8. maj er der foredrag med sang i Kulturhuset Pilegården med Hector & Hesi.

Hector og Hesi er begge en del af Amerikas oprindelige befolkning og begge har stærk kontakt til deres rødder. Hector er yaqui apache mechika med mexikansk blod i årene. Han er medicinmand og “roadman”, bor i Colorado og er ordineret præst i Native American Church. Han har levet et spændende og omtumlet liv, og så er han ydermere en fantastisk historiefortæller og sanger.

Ved foredraget fortæller han både om sit liv, deler ud af sine forfædres viden og fortæller om, hvad det vil sige at være en del af USAs oprindelige folk i det moderne USA. Han beretter om sit folks traditioner og fortæller nogle af de overleverede historier. Han synger også nogle af de sange, der bruges i svedehytter og til ceremonier.

Med sig denne aften har han Hesi, som er mohawk blandet med alle mulige nationaliteter. Han er såkaldt “firechief” og “roadman in training”. Han er ligesom Hector en fantastisk sanger og historiefortæller.

Foredraget er arrangeret af den alternative forening CHEARTS og Den Anden Virkelighed.

Biletter koster 50 kr. og købes i forsalg med MobilePay på tlf. 22 54 88 76 eller kontant i døren. OBS: Foredraget foregår på engelsk.