I morgen torsdag kan man opleve årets sidste jazzlounge i Pilegården

I morgen torsdag den 14. december byder på årets sidste eftermiddag med veloplagt swing i Pilegården. Kigger man forbi Café Pilen og bestiller sig en kop kaffe, bliver den serveret med en velspillet lydside.

Flere og flere har i løbet af efteråret sluttet sig til det stille og roligt voksende publikum af lokale jazzelskere, der mødes en gang om måneden for at forkæle sig selv med en gratis jazzkoncert. På scenen står der en håndfuld dygtige musikere, der giver sig i kast med standarder indenfor swingstilen tilsat lidt bossa- og sambarytmer. Tonerne og rytmen spreder sig muntert på alle etager, og der masser af spilleglæde og rum til kreativitet på scenen. Inviterede gæstesolister lægger også vejen forbi, når musikerne takker af for denne sæson og siger på gensyn i det nye år, hvor man allerede kan sætte kryds ved d. 18. januar.

Jazz Lounge finder sted i tidsrummet kl. 10-16, og der er fri entré for publikum.