Peter Skaarup: Tænk også lokalt, når der stemmes onsdag !

Af MF Peter Skaarup. Dansk Folkepartis Gruppeformand. Opstillet i Brønshøj-kredsen.

    Peter Skaarup – tænk også lokalt på valgdagen

Det har været en lang valgkamp med masser af emner. Blandt andet har klimaet fået en væsentlig rolle på landsbasis. Og naturligvis er det en vigtig ting. Men jeg mener bestemt, de lokale stemmeberettigede i 2700 Brønshøj godt kan tillade sig også at tænke lokalt, når de sætter deres kryds onsdag. Jeg har haft den glæde at lære Brønshøj at kende, og fryder mig over alle de dejlige steder bydelen har at byde på. Men jeg har også haft tid til at sætte mig ind i en del problemer, som ikke har været så meget fremme i valgdebatten. Her tænker jeg på de lokale kolonihaver, som sagtens kan komme i farezonen.

                                                                                       

Ikke mindst nu, hvor man hører, at S vil lave en stort antal nye boliger i København. Det kan sagtens gå ud over kolonihaverne, for man skal jo i så fald bruge plads. Det er et emne, jeg har sat mig godt ind i, og jeg vil personligt kæmpe for, at ingen kolonihaveejer skal gå og ryste i bukserne. De skal have tryghed !

Og så er der letbaneplanerne. Jeg ved, Brønshøj-Husum sukker efter en metro, hvorfor så spise denne store bydel af med en letbane, som vil gøre området til en gennemkørselsvej.

          

De handlende på Frederikssundsvej får kuldegysninger ved tanken. De har det i forvejen svært. Også her vil jeg gøre mit ypperste for at finde den løsning, Brønshøj-Husum helst vil have og kan være bedst tjent med.

Så tænk lokalt, når krydset skal sættes. Brønshøj skal fortsætte med at være en attraktiv bydel.