Indlæg: Vi skal passe på Brønshøjs kolonihaver

 Af MF Peter Skaarup. Dansk Folkepartis Gruppeformand. Opstillet i Brønshøj-kredsen. 

         

Hvem husker ikke Ib Schønberg i sin kolonihave i “Ved Kongelunden”

Brønshøj er en fantastisk bydel, der har det bedste fra både land og by. Der er landsbyidyl kombineret med alle storbyens goder og glæder. Der er den skønne mose og de store flotte grønne områder, og der er kolonihaverne, hvor danskerne mødes og holder vores kultur i hævd og nyder hinandens selskab både over hækken og i fælleskab med smørrebrød, en snaps og en håndbajer.

        

Mange mennesker elsker deres kolonihave, og den skal de selvfølgelig have lov til at beholde

Det er Danmark, når det er bedst. Og kolonihaverne og kolonihavekulturen skal vi holde fast i, passe på og bevare. Brønshøj er en dejlig bydel, der ligger mit hjerte nært og hvis juletræ på Torvet, kolonihaver og særegne identitet, jeg vil arbejde hårdt for at beskytte og passe på.