Husum- og Husumvold Kirke 25. november – 3. december

Husum Kirke meddeler:

Onsdag d. 25/11 kl. 18.30: Menighedsrådsmøde i Husum Kirke.

Torsdag d. 26/11 kl. 9: Morgenandagt / fællesskab og sang – Kom til morgenandagt med sang i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Torsdag d. 26/11 kl. 17: Børnegudstjeneste i Husum Kirke. Denne måneds Gud & Gaffel handler om advent – og om at glæde sig, når sognepræst Bettina Birk Jensen sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf inviterer til gudstjeneste i børnehøjde. Denne gang bliver det Gud & Gaffel UDEN ”gaffel”, da det vurderes svært at gennemføre denne torsdags fællesspisning på en forsvarlig og samtidig hyggelig måde. Gratis og uden tilmelding.

Fredag d. 27/11 kl. 10: Café SAMMEN – I Husum Kirke er Café SAMMEN åben hver fredag fra kl. 10-12. Der er plads til dig, der ønsker at få en god snak og at være en del af et hyggeligt fællesskab. I øjeblikket kræver det tilmelding til diakonimedarbejder, Maria, på maria.husumkirke@gmail.com eller på telefon 21181304.

Fredag d. 27/11 kl. 19: KONCERT PÅ EN FREDAG / Musik udenfor nummer. Beethoven ville være fyldt 250 år i år – og det fejrer Husum Kirke med tre koncerter i kirkerummet. Den anden, denne fredag aften sammen med Husum Kirkes organist – og pianist – Frank Jarlsfelt.

Den tredje og sidste koncert bliver torsdag den 3. december kl. 19 / Bagateller og sonater ved pianist Uffe Fløng.

Fri entré, men begrænset antal pladser.

Søndag d. 29/11 kl. 10.30: Højmessen 1. søndag i advent er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Tirsdag d. 1/12 kl. 17 / 17.30: Aftengudstjeneste og bagefter kirkebio / KÆRLIGHEDENS MAGT. Den korte aftengudstjeneste på udvalgte tirsdage i Husum Kirke er flyttet fra kl. 19 til kl. 17. Det er stadig her, du kan nyde en stund med gudstjeneste, aftensang, ro og eftertænksomhed. En stund, der nu også kan knyttes til et efterfølgende fællesskab omkring gode samtaler, måltider eller film.

De efterfølgende arrangementer er med tilmelding på www.husumkirke.dk, men det er aftengudstjenesten ikke.

Denne tirsdag efter gudstjenesten blændes der for første gang op for film i Husum Kirke – for storfilmen “Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet.” Filmatiseringen af C.S. Lewis populære bøger. Et storslået og gribende eventyr for alle over 11 år om det hemmelige, snedækkede land bagerst i garderobeskabet, kaldet Narnia. Fortællingen om Narnia er baseret på Det Nye Testamente og handler om kampen mellem det onde og det gode, om forræderi, forsoning og kærlighedens magt. Glæd jer til en eventyrlig filmoplevelse for voksne, børn og unge. Instruktør: Andrew Adamson. Medvirkende: Tilda Swinton, Rupert Ecerett, Georgie Henley, Skandar Keynes. Filmen varer 2 timer og 17 minutter.

 

Husk mundbind til alle fra 12 år, når I står op og går rundt.

Onsdag d. 2/12 kl. 14-16: Onsdagstræf med adventshygge. Velkommen til en hyggelig eftermiddag til Husum Kirkes Onsdagstræf med gløgg, æbleskiver og adventshygge. Der vil være et begrænset antal pladser, og tilmelding er derfor nødvendig. Tilmelding kan ske til Maria på maria.husumkirke@gmail.com eller 2118 1304 eller på www.husumkirke.dk Der skal bæres mundbind, når I står op og går rundt.

 

Torsdag d. 3/12 kl. 9: Morgenandagt / fællesskab og sang – Kom til morgenandagt med sang i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen. Der skal bæres mundbind, når I står op og går rundt.

Torsdag d. 3/12 kl. 19: KONCERT / Bagateller & Sonater. Beethoven ville være fyldt 250 år i år – og det fejrer Husum Kirke med tre koncerter i kirkerummet. Den sidste denne torsdag aften sammen med pianist Uffe Fløng. Fri entré, men begrænset antal pladser. Der skal bæres mundbind, når I står op og går rundt.

 

Husumvold Kirke meddeler:

Søndag d. 29/11 kl. 10.00: Højmesse 1. søndag i advent ved sognepræst Stig Boel.

 

For at kunne overholde alle sundhedsmæssige anbefalinger er det nødvendigt, at du tilmelder dig kirkens gudstjenester på www.husumvoldkirke.dk. For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40. I kirken skal der desuden bæres mundbind i henhold til de gældende krav om mundbind eller visir.