Husum og Husumvold Kirker den 9.-17. april

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 9. april kl. 10-12: Drop-ind til Fællessang i ANX’et! I Husum Kirke kan du mødes med andre sangglade til herlig og opløftende fællessang den anden tirsdag i måneden kl. 10.00-12.00. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. Det er ganske gratis.

Tirsdag d. 9. april kl. 16-17: Børnehavekorkoncert. De ældste børn i Husum Menighedsbørnehave synger kor i kirken. Det er Christina Schimmell Rindorf, der leder børnehavekoret. Til koncerterne synger børnene et udvalg af de salmer og sange, de har lært, for forældre og andre interesserede – om tryllende hekse, en abe, der ikke vil gå i skole, og om stjerner og julens klokker.

Torsdag d. 11. april kl. 9-10: Morgensang, andagt og morgenbrød i Husum Kirkes mødesal. Kom og syng med – det er fællesskab, og det gør glad! Sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby leder morgensangen denne torsdag.

Torsdag d. 11. april kl. 10-12: Syng og dans med din baby! Babysalmesang i Husum Kirke er for babyer på 0-9 mdr. og deres voksne. Det er sang, bevægelse, nærvær og fællesskab. Holdet ledes af organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup. Sognepræst Bettina Birk Jensen er også med. Det er GRATIS, men husk tilmelding på www.husumkirke.dk. Der er fortsat enkelte pladser på holdet, og I kan sagtens nå med?

Torsdag d. 11. april kl. 19: Koncert – Vokalgruppen ARS NOVA Copenhagen. ”Kvalitetskor viste overlegen vokal styrke” og ”Ars Nova is one of the most interesting Nordic choirs, and from an artistic perspective perhaps the best of them all” er blot to eksempler på mediernes begejstring for et af Danmarks mest internationalt anskrevne kor.

                                                  

 

 

Til koncerten, her før påske, synger de under ledelse af deres chefdirigent Paul Hillier musik af di Cortona, Jackson, Tavener, MacMillan og Arvo Pärt. Fri entré. (foto: Jeppe Bjørn)

Fredag d. 12. april kl. 10: Børnehavegudstjeneste – PÅSKE. Påskegudstjeneste med kyllinger, æg og påskeliljer for menighedsbørnehaven og alle andre interesserede. Husum Kirke og sognepræst Iben Hornshøj Sørensen holder påskegudstjeneste med kyllinger, æg og påskeliljer for menighedsbørnehaven og alle andre interesserede.

                                                   

Der rundes af med saft i mødesalen.  (illustrator: Josephine Kyhn)

Fredag d. 12. april kl. 16.30-17.30: Børnehavekorkoncert. De ældste børn i Humlebo Børnehave synger kor i Husum Kirke. Det er Christina Schimmell Rindorf, der leder børnehavekorene. 

Til koncerten synger børnene et udvalg af de salmer og sange, de har lært, for forældre og andre interesserede. Om tryllende hekse, en abe, der ikke vil gå i skole, og om stjerner og julens klokker.

Søndag d. 14. april kl. 10.30: KONGEN KOMMER! Højmesse ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen – og derefter påskefrokost. Ved højmessen medvirker Husum Kirkes Voksenkor under ledelse af organist Kirsten Thorup.

                                                  

 

Igen i år inviterer Husum Kirke til påskefrokost efter højmessen. Det koster 25 kr. at spise med. Der kan betales kontant eller med MobilePay. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Onsdag d. 17. april kl. 10-12: Café Sammen – Husum Kirke har startet et nyt fællesskab op, hvor der er plads til at være kreativ, spille spil eller drøfte avisen over en kop kaffe. 
Caféen er åben for alle, og der lægges vægt på, at fællesskabet er båret af en hyggelig stemning. Caféen er stadig ny og derfor vil kirken gerne høre om dine ønsker til Caféen, og hvad du har lyst til at lave i et nyt og hyggeligt fællesskab. Medbring gerne dine kreative sysler – og invitér gerne en ven/veninde/nabo med 🙂

I Husum Kirke glæder de sig til at byde jer velkommen i CAFÉ SAMMEN!

 

Husumvold Kirke meddeler:

Onsdag d. 10. april kl. 10-12: Husumvold Kirke slår dørene op for onsdagens legestue. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med.

Fredag d. 12. april kl. 10-12: Morgenandagt og FredagsmødeGianni Schicchi. Mød Gianni Schicchi i Giacomo Puccinis opera af samme navn. Den florentinske ridder optræder i Dantes ”Inferno” og er modellen til den skælmske Harlekin i commedia dell’arte. Oplev skalken, der forfalsker et testamente for at tilfredsstille grådige efterladte, dog ikke uden egen vinding. Husumvold Kirkes kordegnevikar, tidligere operasanger og underholdende formidler, Hans Jørgen Laursen, præsenterer.

Fredagsmødet er hyggeligt samvær suppleret med aktuelle og nærværende foredrag, fællessang og personlige erindringer. Vi begynder med en kort andagt i kirkerummet kl. 10.00 ved sognepræst Lise Mortensen. Undervejs er der selvfølgelig også tid til snak, kaffe og morgenbrød. Kaffe og brød koster 10 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.

Tirsdag d. 16. april kl. 16.30-17.30: Musik op til påske. Påsken er fordybelsens tid, sorgens og glædens tid. Der er skabt meget kunst, der knytter an til påsken; bl.a. billeder og musik, ikke mindst for orgel. Husumvold Kirke inviterer traditionen tro til en tirsdagstime i den stille uge, hvor højtidens musik og billeder sammen præsenteres.

                                           

Der lægges vægt på det meditative og det spirituelle i valg af musik og billeder. Eva Maria Jensen spiller orgel, og Nicolai Elsberg (bas) medvirker med arier fra J. S. Bachs passioner.
Kig ind, tag en pause og lad tankerne vandre. Bliv 10 minutter, bliv en halv time, tænd et lys, tag en kop kaffe – og lad op til dagen og påsken. Fri entré.

Onsdag d. 17. april kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue – her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med jer, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. Det koster 5 kr. pr. familie at være med.

Café Sammen – Husum Kirke – foto: ukendt
20140225 – Musik op til påske i Husumvold Kirke – foto: Ukendt