Husum og Husumvold Kirker den 29. oktober - 6. november

Husum Kirke meddeler:

Onsdag d. 30. oktober kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre.

Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 30. oktober kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

Onsdag d. 30. oktober kl. 13-15: Ny sorggruppe starter i Husum Kirke. Det er svært at miste et menneske, der har haft betydning i ens liv. Ofte er der mange omkring én de første dage og måske uger efter, at man har mistet. Men der kan komme en tid, hvor man føler sig alene med sorgen. Her viser erfaringen, at det kan være en stor hjælp at være med i en sorggruppe, hvor man fortæller, lytter til hinanden og støtter hinanden.

I Husum Kirke er der mulighed for at være sammen med andre, der oplever det samme. Sorggruppen har eksisteret i kirken i mere end 20 år, og i disse år har mange taget imod tilbuddet og givet udtryk for, at gruppen har været en stor hjælp.

Et forløb i sorggruppen begynder med en indledende samtale med en af lederne omkring tabet og forløbet i sorggruppen. Gruppen mødes hver anden onsdag kl. 13-15. Første gang den 30/10 2019, i alt 10 gange. Således følger gruppen hinanden gennem hele forløbet.

Annalise Christensen, der har ledet sorggruppen gennem mere end 20 år, er uddannet i sorgbearbejdning hos de Samvirkende Menighedsplejer og certificeret HR coach. Bettina Birk Jensen er sognepræst ved Husum Kirke.

Du er velkommen til at ringe for at høre nærmere om sorggruppen. Annalise Christensen: 2166 3764 og Bettina Birk Jensen: 3035 3597.

Torsdag d. 31. oktober kl. 9: Morgenandagt. I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød om torsdagen. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen. Alle er velkomne!

Torsdag d. 31. oktober kl. 17: Gud & Gaffel – Halloween. Begynd (eller afrund) børnenes halloween i Husum Kirke til børnegudstjeneste og fællesspisning. Her mødes I i mørket om lyset. Når mørket og uhyggen er rundt omkring os, så mærker vi rigtigt, hvor godt det er at sidde sammen – eller gå sammen – med lys og med venner. Kom gerne udklædt!

Gud & Gaffel er gudstjeneste og fællesspisning særligt for børn – og deres voksne – ved sognepræst Bettina Birk Jensen sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorf. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs, brød og grønt. Børnene kan lege, og de voksne kan få en snak. Det er gratis at spise med, det kræver ingen tilmelding, og ALLE er velkomne!

Lørdag d. 2. november kl. 10-12: Så er der atter musikalsk legestue, når Husum Kirke slår dørene op, så de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an. Formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak.

Legestuen er gratis, og tilmelding sker på www.husumkirke.dk. Har du plads på holdet, bedes du også tilmelde dig de enkelte lørdage senest fredag til Kirsten.

Søndag d. 3. november kl. 11.45-14: Influenzavaccination i Husum Kirke. Efter søndagens højmesse.

Tirsdag d. 5. november kl. 19: Allehelgen-gudstjeneste i Husum Kirke. Husum Kirke inviterer til en aftengudstjeneste, hvor vi i fællesskab mindes vores døde.

Der bliver sat ord og toner på sorgen og savnet – men også på glæde og taknemmelighed. Gudstjenesten er ved alle kirkens præster.

Onsdag d. 6. november kl. 10-12: Husum Kirke byder velkommen i CAFÉ SAMMEN. Her er der mulighed for fællesskab og samtale med andre. Du kan spille kortspil, læse avisen, drikke en kop kaffe og spise en friskbagt bolle, arbejde med dit kreative projekt – eller måske starte på en ny hobby i fællesskab med andre.
Det foregår i kirkens anneks og det er gratis.

Onsdag d. 6. november kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

Onsdag d. 6. november kl. 14-16: Onsdagstræf: Med Viggo Buje på rundrejse i Japan – Den opgående sols rige.

Onsdagen byder på et glædeligt gensyn med Viggo Buje, der denne gang tager os med på rundrejse i Japan – Den Opgående Sols Rige. Med Shinkansen med en hastighed på 270 km. i timen. Til templer, slotte, store byer, små landsbyer.

Husum Kirkes Onsdagstræf er fællesskab og gode samtaler. Det er gratis og uden tilmelding.

Husumvold Kirke meddeler:

Tirsdag d. 29. oktober kl. 17: Halloweengudstjeneste. Kom gerne udklædt, når sognepræst Line Bjørn Hansen lader halloween-uhyggen flytte med ind i kirken. Det sker til en afskyelig børnegudstjeneste, hvor kirken er fuld af væmmelige edderkopper, lodne flagermus og græskarhoveder med spidse tænder.


Fortællinger og sange handler om frygt og mod, tro og håb, ondt og godt. Husum og Husumvold Kirkers Spire- og Børnekor synger med, ledet af Christina Schimmell Rindorf.
Efter gudstjenesten er der gyserløb i kirkens mørke kælder for de allermodigste – og fællesspisning. Det er gratis og uden tilmelding.

Onsdag d. 30. oktober kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.

 

Søndag d. 3. november kl. 15: Jeg savner dig – Allehelgen for børn og unge. I allehelgenstiden er der tradition for at samles i kirkens rum for at mindes de mennesker, der havde og har betydning i vores liv, men som nu er døde. Mange steder er allehelgensgudstjenester mest for de voksne, men i år holder sognepræst Line Bjørn Hansen en særlig allehelgen for børn og unge i Husumvold Kirke.

Der vil være musik og fællessang, og hvis du har lyst, kan navnet på den, du savner, blive læst højt, og du kan tænde lys for ham/hende. Gudstjenesten varer ca. ½ time. Du må meget gerne tage dine forældre, bedsteforældre eller venner med.

Søndag d. 3. november kl. 19: Allehelgen Mindegudstjeneste. Vi mindes dem, vi har mistet, når Husumvold Kirke inviterer til en stille og stemningsfuld mindegudstjeneste, hvor alle kirkens præster deltager. Her vil navnene på dem, vi har mistet i det forgangne år, blive læst op, og vi vil tænde lys for vores døde. Ved mindegudstjenesten medvirker også Maria Lundbak på obo sammen med organist Eva Maria Jensen.

Efter gudstjenesten er alle velkomne til ostebord og et glas vin.

Onsdag d. 6. november kl. 10-12: Husumvold Kirkes Legestue. Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe, og glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.

 

Bond – sorggruppe i Husum Kirke – Foto: Pixabay
Ræv/græskar – kan begge bruges til Gud og Gaffel med halloween i Husum – Illustrator: Josephine Kyhn
Japanese – Onsdagstræf i Husum Kirke om Japan – Foto: Pixabay
heart – kan bruges til begge allehelgengudstjenester i Husumvold Kirke – Foto: Pixabay