Aktiviteter Husum- Husumvold Kirker uge 38-39

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag den 18. september kl. 19: Aftengudstjeneste – tid til ro og eftertænksomhed. Ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby.

Torsdag den 20. september kl. 9-10: Morgensang og andagt i Husum Kirke ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Det giver en fantastisk start på dagen – bliv til hygge og morgenbrød indtil kl. 10.

Torsdag den 20. september kl. 19: En forrygende koncert med Tidløs Trio.

 

Klarinettisten Søren Birkelund, pianisten Merete Westergaard og cellisten Ulrikke Høst-Madsen spiller skønne, spændende og sjove trioer af Carl Frühling, Nino Rota og Johannes Brahms. Fri entré.

Søndag den 23. september kl. 10.30: Er der noget, du er taknemmelig for? Husum kirke inviterer til høstgudstjeneste for alle: Familier, børn, unge, gamle – og alle jer midt imellem.

 

Husum- og Husumvolds Børnekor synger under ledelse af Christina Schimmell Rindorf. Gudstjenesten er ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Bagefter er der høstfrokost. Pris 25 kr. inkl. Drikkevarer (husk kontanter). Børn og konfirmander spiser gratis.

Tilmelding til Onsdagscaféens årlige løvfaldstur til Ballerup Museum i Pederstrup onsdag den 3. oktober kl. 11-15. Tilmelding og betaling kan ske til Valborg Kofoed-Enevoldsen eller Wivi Dalhammer ved høstgudstjenesten (23. sept.) eller i forbindelse med vores kirkens gudstjenester.

Husumvold Kirke

Onsdag den 19. september kl. 10-12: Husumvold Kirkes legestue – Der er legestue i Husumvold Kirke hver onsdag. Her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg.

Gerd og Birte sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe. De glæder sig til at tage imod nye såvel som gamle deltagere. Det koster 5 kr. pr. familie.