ANNONCE: Brønshøj Kirke har et spændende program klar til Halloween i bydelen - der bydes på lidt af hvert

Fredag 27. oktober bliver bydelen fyldt med spøgelser, hekse, mumier, skeletter, gys og gru, når der fejres Halloween by Night. Brønshøj Kirke er også med, og der bliver mulighed for at komme en tur i tårnet, både for de historisk interesserede og for dem, der hellere vil møde edderkopper og flagermus.
Der bliver også mulighed for at lufte Halloween kostumet, når kirken inviterer til børnegudstjeneste. Her skal man både høre historie, synge og lytte til kirkens dejlige børnekor og tænde lys på kirkegården. Så find det hæsligste og uhyggeligste kostume frem og tag hele familien med til en gyselig gudstjeneste i Københavns ældste og mest spindelvævsbefængte kirke…!
Oliver på 11 år ser frem til årets Halloweengys i kirken. Han har deltaget i gudstjenesterne, siden han var 6 år gammel og siger om arrangementet: – Det er sjovt, at alle er klædt ud og sjovt at få lov til at skræmme folk lidt… Det er også spændende at få lov at gå rundt på kirkegården i mørket – det er meget halloween-agtigt og lidt uhyggeligt på den gode måde.

Program:
kl. 16 – Tårntur (hyggelig)
kl. 17 – Gyselig gudstjeneste for børn. Kirkens børnekor medvirker. (Efter gudstjenesten er der en sandwich i Våbenhuset til de sultne, inden man begiver sig ud i natten…eller op i tårnet…..)
kl. 19 – Tårntur (uhyggelig)