Husum- og Husumvold Kirke 28. oktober - 5. november

Husum Kirke meddeler:

Torsdag d. 29/10 kl. 9: Morgenandagt / fællesskab og sang – Kom til morgenandagt med sang i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Torsdag d. 29/10 kl. 17: HALLOWEEN – OM AT VÆRE BANGE / Gud & Gaffel i Husum Kirke. Gudstjeneste særligt for børn, og deres voksne. Sognepræst Bettina Birk Jensen, børnekorleder Christina Schimmell Rindorf og Juniorkoret lukker uhyggen ind i kirkerummet.

Der sluttes af med at spise sammen. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Så, tag jeres uhyggeligste udklædning på og tag med til børnegudstjeneste – om at være bange. Så bliver der alligevel halloween i år.

Fredag d. 30/10 kl. 10: Café SAMMEN – I Husum Kirke er Café SAMMEN åben hver fredag fra kl. 10-12. Der er plads til dig, der ønsker at få en god snak og at være en del af et hyggeligt fællesskab. I øjeblikket kræver det tilmelding til diakonimedarbejder, Maria, på maria.husumkirke@gmail.com eller på telefon 21181304.

Søndag d. 1/11 kl. 10.30: Højmesse allehelgensdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Tirsdag d. 3/11 kl. 19: Sammen mindes vi vores døde / Allehelgens mindegudstjeneste i Husum Kirke. Der bliver sat ord og toner på dét at have mistet. På savn, sorg og ensomhed, men også på glæde og taknemmelighed.

Du kan tænde et lys for den eller dem, du særligt tænker på. Gudstjenesten er ved alle kirkens præster. 

Onsdag d. 4/11 kl. 14-16: Husum Kirke inviterer til Onsdagstræf. Denne gang fortæller Valborg Kofoed-Enevoldsen om to rejser med samme destination, blot med 30 års interval; i 1960 og 1990 til Passionsspillet i Oberammergau i Sydtyskland, kombineret med ture til Østrig, Tyrol.I Husum Kirke er der træf på udvalgte onsdage, her mødes I om den gode samtale og det vedkommendeForedrag. Det er gratis og uden tilmelding.

Torsdag d. 5/11 kl. 9: Morgenandagt / fællesskab og sang – Kom til morgenandagt med sang i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

Onsdag d. 11. november kl. 13-15: Samtalegruppe – om sorg og tab – ved død, skilsmisse, demens,..

Ny gruppe starter onsdag d. 11/11 2020. Gruppen mødes hver anden onsdag kl. 13-15 i alt 10 gange. Et forløb i gruppen begynder med en indledende samtale med én af gruppens ledere. 

For yderligere information eller aftale om en indledende samtale kontakt:

Annalise Christensentlf: 21 66 37 64

Psykoterapeut og leder af sorggrupper gennem mere end 20 år. Udd. i sorgbearbejdning hos Samvirkende Menighedsplejer og certificeret HR coach.

Bettina Birk Jensen tlf: 30353597

Sognepræst v. Husum Kirke

Husumvold Kirke meddeler:  

Søndag d. 1/11 kl. 10.00: Højmesse Allehelgensdag ved sognepræst Lise Mortensen.

Søndag d. 1/11 kl. 16.00 og kl. 19: Allehelgen mindegudstjeneste i Husumvold kirke. Vi mindes dem, vi har mistet, når Husumvold Kirke inviterer til en stille og stemningsfuld mindegudstjeneste. Vi vil læse deres navne højt og tænde lys for dem, og der vil være smuk musik og nænsomme ord om noget af alt det, der kan fylde i tiden efter et dødsfald.

Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at blive og tale uformelt med kirkens præster eller andre, der var med til gudstjenesten, over et glas vin og lidt let at spise.

Kl. 16.00 ved sognepræsterne Lise Mortensen og Stig Boel.

Kl. 19.00 ved sognepræsterne Frederik Teglberg Damm og Line Bjørn Hansen.

For at kunne overholde alle sundhedsmæssige anbefalinger er det nødvendigt, at du tilmelder dig – og gerne andre, du vil have med – på www.husumvoldkirke.dk

For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40.

Tirsdag d. 3/11 kl. 19: Kender du den om den kristne, muslimen og …. / Samtalecafé i Husumvold Kirke – om den døde krop fra tre forskellige perspektiver. Hvad sker der egentlig med den døde krop, når man er henholdsvis kristen, muslim eller humanist? I denne samtalecafe fortæller tre personer med tre forskellige tro og livsanskuelser, om deres personlige oplevelser med den døende krop og hvad den døde krop kan og hvad den døde kan efter begravelsen eller bisættelsen. 

   

Antropolog og billedkunstner Britt Boesen har specialiseret sig i vores forhold til døden og den døde krop og leder os trygt igennem beretningerne om den døde krops mange evner. For eksempel at fryse i kølerummet, høre hvad pårørende siger eller stadig have et nærvær og en stemme efter kroppen er kremeret eller begravet.       

Vi skal stadig passe på hinanden og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Når vi mødes i kirken, er det derfor fortsat med tilmelding. I kirken sørger vi for at have 1 meters afstand mellem hinanden, 2 meter, når vi synger. Vi har også stadig fokus på håndhygiejne og hoste i albuen, og har du symptomer på COVID-19, bør du blive derhjemme. 

Du tilmelder på www.husumvoldkirke.dk. Er der spørgsmål til tilmeldingen, kan kirkekontoret kontaktes på 38 60 90 40.

Billeder:
Spirit – Gud & Gaffel / Halloween i Husum Kirke – foto: Pixabay
dead-wood – allehelgen mindegudstjeneste i Husum Kirke – foto: Pixabay
bond – samtalegruppe om sorg og savn i Husum Kirke – Foto: Pixabay
trees – allehelgen højmesse og mindegudstjenester i Husumvold Kirke – foto: Pixabay
ray – samtalecafé om den døde krop, i Husumvold Kirke – foto: Pixabay