Husum- og Husumvold Kirke i perioden 13. - 21. august

Husum Kirke meddeler:

Torsdag d. 13/8 kl. 9: Morgenandagt / fællesskab og sang – Kom til morgenandagt med sang i Husum Kirke. Denne torsdag ved sognepræst Bettina Birk Jensen.

 Fredag d. 14/8 kl. 10-12: Café SAMMEN er åben i Husum Kirke. Tilmelding er nødvendig af hensyn til antal og tilgængelige kvadratmeter. I sidder i udgangspunktet udenfor med god afstand, hvor der serveres lidt koldt at drikke og lidt snacks. Du kan tilmelde dig ved at ringe eller skrive til Maria på 2118 1304.

Søndag d. 16/8 kl. 10.30: Højmesse ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen. Vi skal blive ved med at passe på hinanden, og derfor foregår højmessen i Husum Kirke også efter sundhedsmyndighedernes anvisninger.

 Tirsdag 18/8 kl. 10: Fællessang i ANX’et. Denne måneds fællessang i Husum Kirke rykkes fra den anden til den tredje tirsdag. Vi rykker desuden fra ANX’et til kirkerummet, da her er bedre plads til sang, når afstand skal holdes.

Fællessang i ANX’et er fællesskab, hygge og en hel masse sang. Ved roret står Kirsten Thorup. Det koster ikke noget at droppe ind og synge med. KOM!

Tirsdag 18/8 kl. 19: Aftensang – kom til aftensang med andagt ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen. Her er tid til ro og eftertænksomhed.

LITTERATUREN, FILOSOFIEN OG POESIEN / Ny læsekreds i Husum Kirke.

Sognepræst Iben Hornshøj Sørensen åbner en onsdag i august og oktober i tidsrummet 10-11.30 Husum Kirkes anneks og inviterer indenfor til en ny læsekreds, hvor der dykkes ned i litteraturen, filosofien og poesien. Alt det, der læses i denne sæson, kan lånes på biblioteket som bog, lydbog og ebog (E-reolen). Deltagelse er gratis, og ingen tilmelding nødvendig.

  1. august / Søren Ulrik Thomsen”En hårnål klemt inde bag panelet”, Gyldendal 2016. En samling af meget korte og længere betragtninger over livet, kærligheden og døden. En buket af vemodige, krasse, livskloge og humoristiske tekster.
  2. oktober / Bertel Nygaard ”Håb”, Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser er en meget rost bogserie, hvor kloge hoveder udforsker et kendt begreb.

Torsdag d. 20/8 kl. 9: SAMMEN om morgenandagt og sang – torsdagens morgenandagt i Husum Kirke er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

Husumvold Kirke meddeler:

 Søndag d. 16/8 kl. 10.00: Højmesse 10. søndag efter trinitatis ved sognepræst Stig Boel. For at blive ved med at passe på hinanden, er der i kirken plads til 20 på kirkebænken, og for at ingen skal gå forgæves, bedes I tilmelde jer gudstjenesten på www.husumvoldkirke.dk. For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40. Reserveres alle stole til den første højmesse, inviteres der til endnu en gudstjeneste kl. 10.45. Og reserveres alle stole i løbet af weekenden, åbnes tilmeldingen lørdag kl. 18 og søndag kl. 8.30.

Torsdag d. 20/8 kl. 19: Orienteringsmøde i Husumvold Kirke / Menighedsrådsvalg 2020. Kom og hør, hvordan Husumvold Sogns Menighedsråd arbejder – og om mulighederne for selv at stille op til menighedsrådsvalget ved valgforsamlingen den 15. september.

Sæt præg på din sognekirke!

Fredag d. 21/8 kl. 14-16: Husumvold Kirke har allerede åbnet for tilmelding til den næste eftermiddag med Andagt og Fredagsmøde: ”Røverhistorier fra alverdens landeveje” fortalt af eventyrer og foredragsholder Jan Tvernø. Om sikkerhedslandinger i Papua Ny-Guinea, illegale frokoster under ramadanen i Iran, rejser til lande som i realiteten ikke eksisterer, mødet med bjerggorillaer i Uganda, udmattelse i 7.000 meters højde i Andesbjergene, alvorlige bilulykker på Pamir Highway i Tadsjikistan, en anholdelse i La Paz lufthavn og et utilsigtet illegalt ophold i Sudan.

Der begyndes med en kort andagt kl. 14.00 ved sognepræst Stig Boel. Undervejs er der tid til snak, kaffe og brød. Kaffe/te og brød koster 10 kr.

Husumvold Kirkes fredagsmøder er hyggeligt samvær krydret med foredrag, fællessang og musik.

Vi skal stadig passe på hinanden og følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Når I mødes om andagt og Fredagsmøde, sker det derfor med sikker afstand, fokus på håndhygiejne og hoste i albuen. Har du symptomer på COVID-19, bør du blive derhjemme.

Ligesom gudstjenesterne, er andagter og fredagsmøder således også med tilmelding og begrænsede antal pladser. Du bedes tilmelde dig gudstjenesten på www.husumvoldkirke.dk. For spørgsmål i forbindelse med tilmelding, ring til kirkekontoret på 38 60 90 40.