Husum og Husumvold Kirker den 10. -18. december

Husum Kirke meddeler:

Tirsdag d. 10. december kl. 10-12: Fællessang i ANX’et. Drop-ind til årets sidste fællessang den anden tirsdag i december i Husum Kirkes anneks. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. Det er helt gratis.

Onsdag d. 11. december kl. 12.30-14: Tal dansk-Café / Speak Danish Café – Kom og øv dansk i samtale med andre. Nogle af deltagerne har boet i Danmark i kort tid og andre har boet her hele livet. Alle er velkomne! Nogle gange vil I tage på en lille tur, andre gange hygger I i kirken med kaffe og kage, mens I taler dansk sammen – der er et tema for hver gang.

Come and practice Danish together. Some have only been living in Denmark for a short time – others have lived here for many years. Everyone is welcome! Sometimes you will go on a little trip in the area, other times you will stay in the church drinking coffee and eating cake while you speak Danish together. There is a theme for every Wednesday.

Vil du være med, vide mere, eller har du lyst til at være frivillig samtalepartner?
Kontakt Maria Sandborg: (Wanna join or know more?) Contact 21 18 13 04 / maria.husumkirke@gmail.com

Torsdag d. 12. december kl. 9: Morgenandagt. I Husum Kirke er der andagt og fællessang, kaffe og morgenbrød om torsdagen. Kirkens præster leder på skift morgenandagten. Denne uge ved sognepræst Frederik Teglberg Damm. Alle er velkomne!

Søndag d. 15. december kl. 10.30:

3. søndag i advent er der højmesse og julekirkefrokost i Husum Kirke. Højmessen er ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen.

 

Husumvold Kirke meddeler:

Tirsdag d. 10. december kl. 17: Nu bæres lyset frem … De største børn fra menighedsbørnehaven åbner Husumvold Kirkes familiegudstjeneste og sætter julestemningen, når de kommer ind med lys og Luciasang.

Sognepræsterne Line Bjørn Hansen og Frederik Teglberg Damm sørger sammen med børnekorleder Christina Schimmell Rindorff for, at gudstjenesten fortsætter i børnehøjde med sang ogfortælling. Bagefter spiser vi sammen risengrød. Det er gratis og uden tilmelding.

Torsdag d. 12. december kl. 19: Husumvold Kirke og sognepræst Stig Boel inviterer til årets sidste kirkebio, hvor filmen ”Lady Bird” fra 2017 af instruktør Greta Gerwig vises.

Christine ”Lady Bird” McPherson kæmper imod – men er på så mange måder ligesom – sin kærlige, påståelige og viljestærke mor, en sygeplejerske, der utrætteligt arbejder for at holde familien oven vande, da Lady Birds far mister sit job. Filmen giver et rørende indblik i de relationer, der former os, de idéer, der definerer os, og det sted, vi kalder for hjem. Stig Boel kommer med et kort oplæg, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk. Øl og vand koster 10 kr.

Fredag d. 13. december kl. 14-16: Andagt og Fredagsmøde – med juleknas, julehygge og matiné. Som afslutning på årets fredagsmøder inviterer Husumvold Kirke til en underholdende eftermiddagskoncert efter andagten og kaffen – med opera- og musicalarier, nordiske julesange og lidt fra Messias. Matinéen er ved Lau Frederiksen (baryton), Nicolai Elsberg (bas) og Eva Maria Jensen (klaver).

Eftermiddagen begynder som altid med en kort andagt i kirkerummet kl. 14.00. Denne fredag ved sognepræst Stig Boel. Kaffe/te og brød koster 10 kr.

Tirsdag d. 17. december kl. 16.30-17.30: Musik op til jul. Igen i år inviterer Husumvold Kirke til en stund med ro og fordybelse i den travle juletid. Organist Eva Maria Jensen spiller stemningsfuld musik fra mange århundreder akkompagneret af Nicolai Elsberg smukke stemme og englebilleder på skærmene i kirkerummet.

Dæmpet lys, tændte stearinlys, musik og billeder sætter stemningen. Du kan komme og gå, som du har lyst. Bare sæt dig, tag en kop kaffe med, og lad dig opsluge af julefred.

Onsdag d. 18. december kl. 19.30: DVL Sangkoret med dirigent Bjarne Kiel inviterer til julekoncert i Husumvold Kirke. Det bliver en aften med dejlige julesange, og bagefter er der kaffe og julehygge. Fri entré.